Nem og lækker kartoffelsalat med ærter og ruccola, – vendt med den lækreste marinade med bl.a. soltørrede tomater, hvidløg og parmesan.
En kartoffelsalat med masser af smag, nem at lave og perfekt til sommerens grill.
Den smager også fantastisk til en ovnstegt kylling, til et stykke laks eller svinemørbrad.
Kartoffelsalaten kan sagtens samles et par timer i forvejen, – men vent med pinjekernerne, så de ikke bliver bløde. Drys dem hellere over toppen inden servering.
Er du ikke til ruccola kan du blot skifte denne ud med f.eks. spinat, – det smager også fantastisk.
Kartoffelsalat med soltørrede tomater, ærter og ruccola
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Kartoffelsalat
- 600 g små kartofler
- 2 store håndfulde rucola, ca. 100 gram
- 200 g ærter, optøede eller friske
- 30 g pinjekerner, ristede
Marinade
- 1 dl olie fra de soltørrede tomater – eller olivenolie
- 75 g soltørrede tomater, skåret i strimler
- 1 håndfuld persille, finthakket
- 1/2 citron, saften heraf
- 2 fed hvidløg, presset eller fintrevet
- 25 g parmesan, fintrevet
- Salt og peber
Sådan gør du
Marinade
- Bland alle ingredienserne til marinaden, smag til med salt og peber og lad den trække på køkkenbordet.
Kartoffelsalat
- Kog kartoflerne med skræl i en gryde med rigeligt saltet vand. Lad kartoflerne koge i ca. 5-6 min., alt efter størrelse og lad dem trække færdigt i gryden med vand, under låg. På den måde får du en god fast kartoffel der ikke koger ud. Hæld vandet fra når kartoflerne er møre, overhæld med koldt vand og lad dem køle godt af. Pil dem eller lad skrællen blive på – halver kartoflerne eller skær dem i mundrette bider.
- Vend ærter og kartofler med marinaden så det hele er godt fordelt.
- Vend til sidst ruccola og pinjekerner i, og smag til med salt og peber.
Sønnens kommentar var – det er den bedste kartoffelsalat jeg har smagt
Hej Gitte
Hvor er det bare dejligt at høre altså, – åhh jeg bliver så glad for sådan en besked:)
Tusind tak og rigtig dejlig søndag:)
De bedste hilsner
Dianna
Hej Gitte
Det lyder godt så vil jeg forsøge mig på denne k salat også
Vh sus
Fantastisk kartoffelsalat, den bedste jeg har smagt
Hej June
Ej hvor gør det mig glad at høre – tusind tak for din dejlige besked 🙂
Kh Dianna
Har du en idé til noget andet end rucola og pinjekerner? Min mand hader pinjekerner og rucola
Hej Tina
Det kan du tro jeg har:)
I stedet for ruccola kan du bruge spinat, – marinaden i sig selv indeholder masser af smag, så den bliver på ingen måde neutral af den grund:)
Og erstatning for pinjekernerne vil jeg anbefale enten ristede græskarkerner eller smuldret feta:) Saltmandler synes jeg personligt ikke duer i denne kombination, dem er jeg ellers stor fan af – så ristede græskarkerner eller feta vil være mit bud:)
De bedste hilsner
Dianna
Fantastis
Hej Ann
Tusind tusind tak for din søde besked, – det er jeg så glad for at høre 🙂
kh Dianna
Mums en lækker kartoffelsalat ❤️
Tusind tusind tak 🙂
Hvor køber I soltørrede/semidried tomater? Indtil nu kender jeg kun literspanden fra Inco – alle andre smager ikke godt. Heller ikke de hjemmelavet, har prøvet. De billige gra Santa Maria er meget bitre og ikke velsmagende. Hvor køber I jeres?
Hej Tina
Uhhh jeg køber dem egentlig bare der hvor jeg handler, – jeg synes dem jeg får fat i smager fint 🙂
Har ikke lige et favorit mærke.
Kh Dianna
Hvordan skræmmer man kartoflerne i mundrette bider. Det står under punkt 1, 3. afsnit.
Hej Henriette
Haha, du skal bare sige bøh til dem – så falder de fra hinanden af skræk 😉
Ej slåfejl, naturligvis – jeg retter:)
Tak fordi du skrev det – og rigtig god påske 🙂
Kh Dianna
Så lækker og sommerlig kartoffelsalat! Og utrolig let at lave. Tak for alle dine gode opskrifter
Hej Kimmie
Tusind tak for de søde ord, det er jeg glad for at høre 🙂
Kh Dianna
Virkelig lækker
Tusind tak 🙂
Kh Dianna
Fantastisk og den bedste nogen sinde. Tak for en masse lækre og nemme opskrifter
Kære Susanne
Tusind tak for de søde ord, det er jeg virkelig glad for at høre 🙂
Kh Dianna