Karrygryde med svinekød og grøntsager
Opskrift på lækker karrygryde med svinekød og grøntsager.
 Lækker karrygryde med hakket svinekød og masser af grøntsager, – en nem og hurtig version af “boller i karry”.
Denne her karrygryde smager virkelig lækkert, og hele familien er vilde med den. Den er super hurtig at lave, børnevenlig og så kan du ligeledes tilføje forskellige grøntsagsrester du måtte have liggende i køleskabet.
Server den med kogte ris, grøntsags ris eller nudler.

Karrygryde med svinekød og grøntsager
Opskrift på lækker karrygryde med svinekød og grøntsager.
		
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Ændre antal Personer
Gourministeriets kogebøger – Spar op til 125 kr.Hurtig levering og gratis signering hvis du ønsker det 🙂 Bestil her
      
		
		
	Video af opskriften
Ingredienser
- 30 g smør
 - 500 g  
hakket svinekød
 - 2 store gulerødder, groftrevet
 - 2 fed hvidløg, revet eller presset
 - 2 løg, finthakket
 - 1/2 spidskål, fintsnittet
 - 3 tsk  
karry
 - 2 spsk  
hvedemel
 - 1 tsk  
gurkemeje
 - 4 dl  
grøntsagsboullion
 - 1 dl  
mælk
 - Salt og friskkværnet peber
 
Derudover
- Ris
 -  
Finthakket persille til toppen
 -  
Finthakkede peanuts til toppen
 
Sådan gør du
- Smelt smørret i en gryde og brun kødet godt af. Krydr med alt of friskkværnet peber.
 - Tilsæt alle grøntsagerne og steg dem ved middel varme i 3-5 minutter eller til kålen er faldet godt sammen.
 - Tilsæt karry og gurkemej og varm det igennem i et par minutter.
 - Drys melet over, vend det godt sammen og varm igennem et øjeblik inden bouillonen hældes over af et par omgange.
 - Tilsæt derefter mælken, og rør grundigt så det ikke brænder på.
 - Lad retten simre videre i 10-15 minutter – eller til grøntsagerne er møre og retten kogt lidt ind. Rør jævnligt og smag til med salt og friskkværnet peber.
 - Kog risene som anvist på pakken og server med den varme karrygryde samt friskhakket persille og peanuts på toppen.
 
Noter
Jeg vil anbefale at købe en god karry, de helt billige karryprodukter kan smagsmæssigt slet ikke sammenlignes med dem der koster lidt mere. Smagen, rundheden og dybden er helt anderledes i de lidt dyrere produkter, og er en afgørende faktor for smagen af din karrygryde. Personligt er jeg rigtig glad for Urtekram’s krydderier, de har en skøn smag og aroma, de er økologiske og prismæssigt til at have med at gøre.
Næringsindhold (pr. servering)
Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer. Kun for Premium medlemmer.


        
    
    
Pingback: Oksekød i grøn karry - Opskrift på nem og hurtig karrygryde
Mangler smag
Hejsa
Det var da ærgerligt du synes det. Husk altid selv at smage til inden servering, råvarer agerer forskelligt, – især kød, krydderier og lignende 🙂
Dbh Dianna
Intet mindre end genialt. Lynhurtigt og fuld af grønt, mindre opvask, win-win. Jeg laver aldrig mere boller i karry. Teenagedøtrene kunne også godt lide det. Smed hk banan og æble på, det blev det ikke værre af. Havde en porre i overskud, så den erstattede det ene løg.
Hej Tina
Ej hvor er det godt at gøre – fedt altså, tusind tak for din besked 🙂
Kh Dianna
Mums. Brugte hakket kylling istedet og piskefløde istedet for mælk og mel. Grøntsagerne rev jeg på det grove råkostjern
Hej Hanne
Ihhh hvor dejligt den faldt i din smag – og god ide med kylling 🙂
Kh Dianna