Hjemmelavet remoulade smager altså fantastisk, og så er det faktisk ganske nemt at lave. Denne opskrift er baseret på vores hjemmelavede pickles samt en hjemmerørt mayonnaise.
Den hjemmelavede pickles gør en kæmpe forskel, – så er man udfordret i forhold til hjemmelavet mayonnaise, kan man sagtens bruge en god købe mayonnaise, – vi foretrækker i de tilfælde Hellmanns.
Den hjemmelavede pickles kan ligeledes bruges til en masse andre stykker smørrebrød, tilbehør til kød mv., – derfor er denne portion i en størrelse der svarer til et halv stort sylteglas.
Hjemmelavet remoulade
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Pickles
- 2
mellemstore gulerødder, skrællede
- 1/4 blomkålshoved
- 1/2
squash
- 1/2 dl
cornichoner, groft snittet
- 1/2 dl
perleløg
- 1 spsk
karry
- 1 1/2 spsk
maizena + lidt vand
- 125 g
sukker
- 1 1/4 dl
vand
- 1 1/4 dl
klar eddike
- 1/2 tsk
salt
Mayonnaise, ca. 4 dl
- 2
past. æggeblommer (eller 40 g.)
- 3 1/2 dl
solsikkeolie
- 1 tsk
salt
- 1 tsk
dijonsennep
- 1 spsk
citronsaft
-
Hvid peber
Sådan gør du
Pickles
- Skær gulerødderne i mindre tern og lad dem koge i lidt vand i ca. 5 min., skyld derefter med koldt vand og lad dem dræne i en sigte.
- Skær blomkål ud i små buketter og læg dem i en skål, - undlad alt "fnulleret", det vil gøre din pickles grynet i udseendet.
- Befri squashen for kerner og skær den derefter ud i mindre tern, - hæld stykkerne sammen med blomkålet.
- Hæld cornichoner og perleløg sammen med kål og squash og overhæld det med kogende vand, - lad det trække i et par minutter og skyld derefter i rigeligt koldt vand og lad det dræne god vor væde.
- Hæld sukker, vand og eddike i en gryde og kog det godt op.
- Tilsæt karry og salt og rør det ind i lagen.
- Tilsæt til sidst maizena der er rør op i lidt vand og lad lagen koge et par minutter.
- Hæld alle grøntsagerne sammen i en skål og hæld den kogende lage over. Rør grundigt så alle grøntsagerne bliver fordelt i lagen.
- Hæld din pickles på et sylteglas der er styllet i atamon og køl den af.
Mayonnaise
- Stil alle ingredienser på køkkenbordet en halv time i forvejen så de ikke er for kolde at arbejde med.
- Pisk alle ingredienser undtagen olien godt sammen.
- Tilsæt herefter olien lidt ad gangen og pisk grundigt hele tiden så al olien piskes ind i mayonnaisen inden der tilsættes nyt.
- Smag til sidst til med en smule hvid peber.
Remouladen
- Når mayonnaise og pickles skal blandes bruger vi lidt mere mayonnaise end pickles, - så til 2 dl færdig remoulade blander vi ca. 1 1/4 dl mayonnaise og 3/4 dl pickles, - men smag til og juster efter eget ønske.
- Dræn din pickles for det meste væde, grovhak (eller finthak) din pickles og rør den godt ud i mayonnaisen.
- Smag evt. din remoulade til med lidt salt og peber hvis der er behov for det.
Pingback: Rødspættefilet - Opskrift på fiskefilet med hjemmelavet remoulade