Opskrift på den lækreste mojito med hindbær, – frisk, smuk og sommerlig.
Hindbær mojito er drøn nem at lave, – det er egentlig blot at tilsætte og mose en god håndfuld friske hindbær til din klassiske mojito.
Hindbærrene giver en skøn sødme til drinken, – en frisksmag og en virkelig smuk farve.
Så mangler du inspiration til lidt lækre sommer drinks, – eller måske til fødselsdagen, nytårsaften eller lignende, – så finder du alle min cocktail opskrifter her – klik her.
Når du skal lave en hindbær mojito, eller mojitos generelt, kan det varmt anbefales at anskaffe en muddler, – den gør det noget nemmere at masse saften ud af limeskiverne og mose bærrene.
Hindbær mojito
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 8 cl lys rom
- 100 g hindbær
- 1 lime, skåret i både
- 4 tsk sukker (jeg foretrækker rørsukker)
- 20 mynteblade
- Danskvand
- Isterninger
Pynt – kan undlades
- Hindbær
- Mynte
- Frysetørrede hindbær
Sådan gør du
- Hæld limebåde, de skyllede hindbær, sukker og rom i en shaker eller et glas, og mos det godt sammen, – gerne med en muddler.
- Tilsæt myntebladene og stød/mas dem let med så de frigiver deres olier, bare et par gange med muddlerene, – undlad at mose dem for meget.
- Fyld 2 glas op med is, gerne knust is, – og fordel blandingen i glassene.Lad limebåde, mynte osv. komme med i glassene, – der er masser af smag at hente, og det ser super flot rustikt ud.
- Rør godt rundt med en ske, så det hele bliver godt mixet sammen med isterningerne, og top din hindbær mojito med danskvand.
- Pynt evt. med friske hindbær, frysetørrede hindbær og/eller mynte.