Gulerodssnurrer - Opskrift på snurrer med gulerod og solsikke

Gulerodssnurrer med solsikkekerner

Gulerodssnurrer med solsikkekerner
Opskrift på de lækreste snurrer med gulerod og solsikke.
Denne portion giver 12-14 stk.
Gulerodssnurrer - Opskrift på snurrer med gulerod og solsikke

Lækre bløde, saftige og svampede snurrer med gulerod, solsikkekerner og mozzarella. De passer perfekt som mellemmåltid, tilbehør til aftensmaden eller med en skive ost imellem til morgenmad.
Mozzarellaen kan sagtens undlades hvis man foretrækker dem uden ost, de er akkurat lige så saftige og lækre uden, – det er bare mig der er et stort osteøre.
Opbevar dem i en tæt lukket pose, så holder de sig friske og lækre flere dage ved stuetemperatur.

Gulerodssnurrer - Opskrift på snurrer med gulerod og solsikke

Gulerodssnurrer med solsikkekerner

Opskrift på de lækreste snurrer med gulerod og solsikke.
Denne portion giver 12-14 stk.
Bedøm opskriften - Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

5 fra 3 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Brød, Tilbehør
Køkken: Dansk
Samlet tid: 3 timer 30 minutter
Ændre antal12 Personer

Video af opskriften

Ingredienser

Dejen

  • 25 g

    gær

  • 2 dl

    lunken danskvand

  • 1

    æg

  • 50 g

    blødt smør

  • 400 g

    hvedemel

  • 1 spsk

    sukker

  • 1 tsk

    salt

  • Lidt olie

  • 1

    sammenpisket æg til pensling

Derudover

  • 2

    gulerødder, fintrevet (Ca. 150-180 gram)

  • 1 dl

    solsikkekerner

  • 100 g

    revet mozzarella (kan undlades)

  • Lidt salt

Sådan gør du

  • Opløs gæren i den lunkne danskvand, - tilsæt æg og sukker og rør det let sammen.
  • Tilsæt saltet sammen med lidt hvedemel, og rør derefter melet i lidt ad gange, til alt melet er brugt og samlet i dejen.
  • Tilsæt smørret i små klumper og ælt dejen godt igennem, gerne på maskine, til den slipper kanterne, - det tager ca. 5-8 min. ved middel hastighed.
  • Smør hænderne med lidt olie, tage dejen ud og spænd den let op ved at folde den ind under hinanden. Smør også hæve skålen med lidt olie, læg dejen tilbage heri, beklæd skålen med film og et klæde, og lad den hæve et lunt sted i et par timer.
  • 1 time inden hævningen er færdig blandes fintrevet gulerod med solsikkekerner og en smule salt, - lad det trække til dejen er hævet færdigt. Jeg foretrækker lige at grofthakke solsikkekernerne, men det er hvad man er til.
  • Tag dejen ud af skålen, drys en smule mel på bordet, og træk forsigtigt dejen ud i en lille firkant. Rul dejen i i et rektangel på ca. 1/2 cm i tykkelsen. Hvis dejen kan rulles uden ekstra mel er det klart at fortrække.
  • Smør hele fladen med blandingen af gulerod og solsikkekerner, og drys derefter med revet mozzarella. Det skal helt ud til kanterne, så alle snurrer får godt med fyld.
  • Fold dejen på midten, på den smalle led, så du ender op med et mere eller mindre kvadratisk stykke, - mas det let sammen.
  • Skær dejen ud i 12-14 strimler på ca. 1 1/2 cm i bredden, - det gøres nemmest med en pizzaskærer.
  • Rul strimlerne en ad gangen, så den ligesom danner en krølle. Tag derefter strimlen op i hånden og sno den rundt om fingrene og put enden ind i midten og tryk den godt ned så ikke snurren åbner sig under bagning.
  • Placer snurrerne på en bageplade, beklædt med bagepapir, med enderne nedad. Lad dem efterhæve i ca. 30 min. med et klæde over.
  • Pensl snurrerne med sammenpisket æg og bage dem i en forvarmet ovn ved 200 grader, almindelig oven, i ca. 12-14 min. Jeg bager altid én plade ad gangen i almindelig ovn, - du kan også bage 2 plader ad gangen ved varmluft 180 grader.
  • Lad dem køle på en rist inden de pakkes i en lufttæt beholder eller pose.
Gulerodssnurrer - Opskrift på snurrer med gulerod og solsikke
Lækre gulerodssnurrer med solsikke og mozzarella.
5 from 3 votes (3 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)