
Den lækreste gulerodskage, – svampet og saftig, toppet med en lækker cremet frosting med en strejf af citron.
Denne her gulerodskage er krydret med kanel, kardemomme og vanilje, – synes det giver gulerodskagen en helt fantastisk smag.
Gulerodskage er uden sammenligning én af mine yndlings bradepandekager, – den er svampet, saftig og bare så god.
Jeg bruger smør i min gulerodskage, – synes det giver et fantastisk resultat, prøv det 🙂
Skal kagen laves dagen i forvejen, vil jeg anbefale at opbevare gulerodskagen i et tætlukket beholder eller pose, og så toppe den med frosting dagen efter. Kommes gulerodskagen på køl, vil den føles mere fast og blive hurtigere tør.
Jeg elsker bradepandekager, så dejlig nemme at lave, – se mine andre lækre bradepandekager lige her.

Gulerodskage med frosting
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Ingredienser
Gulerodskage
- 350 g gulerødder, groftrevet
- 300 g hvedemel
- 275 g brun farin
- 160 g smør
- 4 æg
- 2 1/2 tsk bagepulver
- 2 1/2 tsk kanel
- 1/2 tsk kardemomme
- 1/2 tsk vaniljesukker
- 1/2 tsk salt
- Evt. smør til formen
Frosting
- 150 g flødeost
- 100 g smør, stuetemperatur
- 200 g flormelis
- 1 1/2 tsk vaniljesukker
- 1 citron, fintrevet skal heraf
Sådan gør du
Gulerodskage
- Smelt smørret i en kasserolle og sluk for blusset, – lad det køle af et øjeblik.
- Pisk æg og farin til en luftig masse og vend gulerødderne heri.
- Bland alle de tørre ingredienser, sigt dem i æggemassen, og vend dem med en spartel eller lignende.
- Hæld smørret i, og vend også det ind i kagemassen, – rør til du har en ensartet sammenhængende konsistens.
- Hæld kagemassen i en smurt bradepande eller en bradepande beklædt med bagepapir.
- Bag kagen i en forvarmet ovn ved 180 grader, almindelig ovn, i ca. 35-40 min. Prøv evt. at stikke en kødnål i og tjek at kagen er gennembagt.
- Lad kagen køle helt af inden den toppes med frosting.
Frosting
- Pisk smør og flormelis sammen til en cremet masse. Først vil det skille, som som om der ikke er nok smør i, – men pisk videre, det skal nok komme.
- Vend flødeosten i smørcremen sammen vaniljesukker og fintrevet citronskal, – rør det hele godt, men hurtigt sammen.
- Smør kagen med et godt lag frosting, og opbevar den på køl til den skal serveres. Kagen smager klar bedst når den er frisklavet, – men den kan sagtens opbevares på køl. Tag den gerne ud 20-30 min. før den skal serveres.

Ingen god smag, nærmest smagløs.
Hej Sussi
Det var da ærgerligt at du synes det, – herhjemme er vi ellers vilde med den:)
Rigtig god dag:)
De bedste hilsner
Dianna
Svampet, smagfuld og top lækker gulerodskage! Tak for opskriften, har bagt den to gange på en uge fordi hele familien var kæmpe fan 😀
Hej Line
Eeeej hvor dejligt at høre altså, tusind tak 🙂
Kh Dianna
Har lige lavet kagen her i weekende, den er absolut overlækker, kardemommen giver lige prikken over i’et, og frostingen er yummi! Den er ikke lavet for sidste gang 🙂
Hej Ulla
Ej det er jeg simpelthen så glad for at høre, tusind tak:)
Dbh Dianna
Hvad størrelse er din bradepande?
Hej Anne
Den måler 30×22 cm 🙂 Jeg skriver det gerne i “tekst feltet” lige over ingredienslisten – men det kan være den er smuttet;-)
Rigtig dejlig weekend 🙂
Kh Dianna
Mange tak Dianna.
God weekend til dig♀️
Elsker den den er lige op til forhåbningerne
Hej Christoffer
Det er jeg simpelthen så glad for at høre, – tusind tak fordi du skriver det 🙂
Rigtig dejlig dag 🙂
Dbh Dianna
Hej. Kan man lave denne glutenfri? Og hvad er det bedste mel at bruge? Skal bage til kollegerne og er så synd for den ene med allergi der aldrig får kage
Kan man lave denne glutenfri? Og ved du hvilket mel der er bedst at bruge? Er så synd for den ene kollega der aldrig får kage
Super kage Dianna
Hej Hendrick
Det er jeg så glad for at høre, tusind tak:)
Dbh Dianna
Virkelig god opskrift!
Det er den bedste gulerødskage min datter har smagt og vi har prøvet Lagkagehusets, Bagts og garanteret andre også men ingen som denne Nu er problemet bare at vi må bage selv
Hej Jeannette
Ej hvor er det barre dejligt at høre, – hvor er det sødt af dig at skrive det 🙂
Tusind tak for din besked, – og rigtig dejlig dag.
Dbh Dianna
Hejsa,
Hvor høj er din form? Jeg er i gang med at gange op 🙂
Hej Ann
Uhh jeg er ikke lige hjemme til at kunne måle, men det er sådan en helt standard bradepande med låg til.
Vil skyde på den er en 6-7 cm i højden, – men kagen hæver ikke helt til toppen:)
Kh Dianna
VERDENS BEDSTE GULERODSKAGE !!!
Hej Annika
Hold op en dejlig besked altså, TAK 🙂
Kh Dianna
Det samgte ikke godt.
Hej Sus
Sikke da en skam at du ikke brød dig om opskiften, – den plejer ellers at falde i god jord 🙂
Dbh Dianna