Forloren hare - Opskrift på forloren hare med brun sauce

Forloren hare med brun sauce og spidsskålsalat

Forloren hare med brun sauce og spidskålssalat
Opskrift på klassisk forloren hare med bacon, brun sovs og sprød kålsalat.
Forloren hare - Opskrift på forloren hare med brun sauce

Klassisk forloren hare pakket i bacon og serveret med den skønneste flødesauce, kogte kartofler og frisk spidskålssalat med æble, appelsin og hasselnødder.
Et klassisk dansk mormor måltid fyldt med smag og dejlig minder, – og lige tilsat lidt friskhed i form af den sprøde spidskålssalat.
Mormor mad kræver altså et par “potter og pander” at tilberede, men det er så også hele opvasken værd. Det er spækket med smag, saft og kraft – og et måltid som man bare aldrig bliver træt af.
Imens haren er i ovnen tilberedes kartoflerne og salaten, – så er det hele klar til servering, – og kun saucen der skal piskes sammen til sidst.
Forloren hare er et lidt “glemt” måltid, og det er virkelig en skam – for hold op hvor smager det helt vidunderligt.

Forloren hare - Opskrift på forloren hare med brun sauce

Forloren hare med brun sauce og spidskålssalat

Opskrift på klassisk forloren hare med bacon, brun sovs og sprød kålsalat.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.96 fra 25 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Samlet tid: 1 time 15 minutter
Ændre antal4 personer

Video af opskriften

Ingredienser

Forloren hare

  • 5-600 g hakket kalv/gris eller hakket svinekød
  • 1 stort løg – finthakket, revet eller blendet
  • 1 dl sødmælk
  • 1/2 dl rasp
  • 1 æg
  • 1 tsk groft salt
  • Friskkværnet peber
  • 2 pk bacon – ca. 10 skiver

Væde til tilberedning af haren

  • 2 dl bouillon – jeg bruger 1/2 grøntsagsterning
  • 2 dl sødmælk
  • 3 kviste frisk timian

Sauce

  • Væden fra fadet med haren
  • 2 1/2 dl piskefløde
  • 2 tsk ribsgele
  • Salt og peber
  • Evt. en smule maizena rørt med vand hvis behov

Kålsalat

  • 1 lille rødt spidskål, fint snittet
  • 1 æble, skåret i små tern
  • 2 blodappelsiner, skåret i fileter – rød grape eller appelsin kan også bruges
  • 3 forårsløg, fintsnittet
  • 1 håndfuld persille, finthakket
  • 1 håndfuld hasselnødder, grofthakket
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 spsk mørk balsamico
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 tsk dijonsennep
  • 1 tsk honning
  • Salt og peber

Derudover

  • 800 g kartofler
  • Finthakket persille til servering

Sådan gør du

Forloren hare

  • Rør kød og salt godt sammen, – helst på en røremaskine, og ellers med en håndmixer eller meget grundigt i hånden.
  • Bland derefter de resterende ingredienserne sammen med kødet, krydr med rigeligt peber og rør farsen godt sammen.
    Lad den gerne hvile 15 minutter inden du former haren.
  • Smør et ovnfast fad med en smule olie, læg kødet herop i og form kødet til et aflang brød/hare.
  • Læg skiver af bacon over, så hele haren er dækket.
    Jeg lægger gerne en skive bacon på tværs af hver ende på haren, – så er enderne ligesom lukket. Derefter lægges baconen hen over haren, skiverne skal lige akkurat overlappe hinanden. Fortsæt til haren er helt skjult af bacon, og vip derefter kanterne af baconen ind under haren på begge sider.
  • Bag haren i en forvarmet ovn ved 230 grader, almindelig ovn, i 15 minutter.
  • Skru ned til 180 grader, hæld bouillon, mælk og timian ved, og bag haren videre i ca. 30 minutter. Stadig almindelig ovn.
    Haren skal have en kernetemperatur på ca. 75 grader, – men husk den også trækker efterfølgende og her også stiger et par grader.
  • Tag haren ud og si væde fra ned i en lille kasserolle.
    Mangler baconen sprødhed lægger du haren på en bageplade beklædt med bagepapir, og giver den 5 minutter mere ved 230-250 grader – hold øje så ikke den bliver for mørk. Du kan også give den en smule grill et par minutter, men der er det virkelig vigtigt hele tiden at have øjnene på baconen.

Sauce

  • Pisk væden fra haren sammen med fløden og kog den godt igennem i 5 minutter, – pisk undervejs så ikke brænder på.
  • Tilsæt ribsgele, smag til med salt og peber og juster farven med en smule kulør.
    *Du kan også tilsætte en smule saft fra 1/2 appelsin, – det smager virkelig dejligt og giver en smule syre til den fede sauce.

Kartofler

  • Rens kartoflerne fri for urenheder. Jeg foretrækker at lade skrællen blive på, – og spiser dem også gerne med skræl. Du kan også pille dem efter kogning eller skrælle dem inden, – det er op til dig.
  • Imens haren er i ovnen brings kartoflerne i kog i en gryde med rigeligt godt saltet kold vand evt. tilsat peberkorn og løvstikke, persille eller lignende, – og lad dem koge ved middelvarme i ca. 5 min. under låg.
  • Sluk for blusset, og lad kartoflerne trække færdigt i vandet, under låg, i ca 15 min.
    Ved at tilberede dine kartofler på denne måde får du en lækker fast kartoffel der ikke koger ud. Tiden kommer naturligvis an på størrelsen af kartoflerne, – så mærke efter med en kødnål når de har trukket i 10 min. Skulle de stadig være meget hårde kan du blot tænde blusset et par minutter igen, – man lærer hurtigt at vurdere kogetiden når man har gjort det nogle gange. Mangler de kun en smule tilberedning lader du dem trække videre i vandet under låg.

Spidskålssalat

  • Forbered salaten mens haren er i ovnen.
  • Bland spidskål, æble, forårsløg, appelsin og persille i en skål.
  • Bland ingredienserne til vinaigretten. Smag til med salt, peber og citronsaft og vend det sammen med salaten kort tid inden servering. Drys med hakkede hasselnødder.
Forloren hare - Opskrift på forloren hare med brun sauce
Forloren hare – Opskrift på forloren hare med brun sauce
Forloren hare - Opskrift på forloren hare med brun sauce
Forloren hare – Opskrift på forloren hare med brun sauce

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)