Lækker græsk middag med pandestegte fladbrød, krydrede græske kødboller, græsk salat og tzatziki, – den ultimative græske comfort food hvis du spørger mig.
Så meget smag og simpelthen så vanvittig lækkert. Brødene kan udskiftes med pitabrød eller wraps, købte som hjemmelavede, – gør hvad du lige har tid og lyst til.
Fladbrødene i denne opskrift kan i øvrigt sagtens fryses, det samme kan kødbollerne, – så er der altid til en nem og hurtig frokost, hvis der skulle være rester.
Fladbrød med græske kødboller, græsk salat og tzatziki
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Græske fladbrød – 8 stk
- 25 g gær
- 3 1/2 dl lunken vand
- 550 g hvedemel
- 1 spsk olivenolie
- 1 tsk sukker
- 1 tsk salt
- Olie eller sprayfedt til stegning
Tzatziki
- 1 stor agurk
- 400 g græsk yoghurt
- 2-3 fed hvidløg, fintrevet
- 2 spsk olivenolie
- 1 spsk friskpresset citron saft
- 2 spsk friskhakket mynte (kan undlades)
- Salt og peber
Græske kødboller
- 500 g hakket oksekød
- 50 g feta
- 1 æg
- 1 håndfuld bredbladet persille, finthakket
- 1 løg, finthakket
- 2 fed hvidløg, revet eller presset
- 1/2 chili, uden kerner, finthakket
- 2 spsk rasp
- 1 tsk oregano
- 1/2 tsk stødt spidskommen
- 1/2 tsk stødt koriander
- 1/4 tsk kanel
- Salt og peber
- 1 dl hvedemel (til at rulle kødbollerne i)
- 3 dl rapsolie til stegning
Derudover
- 1 portion græsk salat eller andet blandet salat
Sådan gør du
Græske fladbrød
- Opløs gæren i vandet og tilsæt sukker og olie.
- Bland mel og salt, og rør det i lidt ad gangen. Ælt dejen, gerne på maskine, til melet er æltet godt ind i dejen og den samler sig om krogen.
- Dæk skålen med film og et klæde og lad dejen hævet et lunt sted en god times tid.
- Del dejen i 8 lige storestykker, ca. 110 g pr. stk, og tril dem til boller – så er de nemme at rulle ud i cirkler.
- Rul hver bolle ud i en stor cirkel der passer til en pande, den skal være ca. 2-3 mm tyk, – brug evt. lidt mel hvis der er behov.
- Varme en pande op ved middel varme, og sprøjt den med en smule sprayfedt, eller pensl med lidt olie.
- Bag brødene et par minutter på hver side ved middel varme, til de bobler op og er let lysebrune. Brug lidt sprayfedt hver gang du vender et brød og steger et nyt, – det giver et lækker saftigt fladbrød.
- Læg dem løbende ovenpå hinanden som de bliver færdige og dæk dem med staniol, – så sikrer du at brødene forbliver lækre bløde.
Tzatziki
- Riv agurken groft og mas så meget væde ud som muligt. Læg agurken i en sigte, krydr men en smule med salt hvad der ca. svarer til det du ville putte i dressingen, og vend det rundt med hænderne. Lad agurken ligge og dræne for væde i ca. 15 min., mas gerne væden ud af agurkerne undervejs af flere omgange.
- Bland i mellemtiden ingredienserne til dressing, – rør yoghurten sammen med hvidløg, olivenolie, citronsaft og mynte. Vend derefter agurkerne i og smag dressingen til med lidt hvis peber og evt. mere salt hvis den mangler. Opbevar den op køl til den skal serveres, – lad den meget gerne trække nogle timer.
Græske kødboller
- Rør oksekød sammen med de hakkede grøntsager, æg, krydderier og smuldret feta.
- Tilsæt rasp og krydr med salt og peber, – lad farsen trække 15 min.
- Form farsen til mindre runde kødboller, – jeg lavede dem på ca. 35 gram/stk., – og rul dem i hvedemel. Sørg for der kun er et tyndt fint lag mel på kødbollerne, – det skal ikke sidde i klumper.
- Varm olien op ved middel varme på en pande, – der skal være ca. 1 cm olie i panden.
- Steg kødbollerne til de er fine gyldne hele vejen rundt, – og tilberedt som ønsket (gennemstegt eller rosa).
- Server de græske fladbrød toppet med masser af tzatziki, kødboller og lækker sprød salat.
Tak for en dejlig opskrift – hele familien nød denne ret 🙂
Uh, det tror jeg, at jeg vil lave i morgen til mine gæster – det ser SÅ lækkert ud. Kan man koldhæve dejen til fladbrødene over natten, hvis man er lidt i tidspres? Evt. med mindre gær?
Hej Elisabeth
Åhh hvor lyder det dejligt, – håber I bliver vilde med det 🙂
Ja det kan du sagtens gøre, – så skal du blot tilsætte 10-12 g gær i stedet for 🙂
Husk også at tage dejen ud en times tiden inden brødene skal laves, så den får lidt varme, – så hæver brødene flottere op og dejen er nemmere at arbejde med:)
Rigtig god fornøjelse 🙂
Kh Dianna
Virkelig lækkert!!
Kan man fryse kødbollerne ned?
Hej, hvordan ville du håndtere brødene hvis de skulle fryses ned? hvordan ville processen da være. På forhånd tak.
Hej Malene
De kan sagtens fryses, dem du ikke får spise 🙂
Så er det bare at lune dem hurtigt på panden, eller i mikroovnen inden servering.
Og evt. pensle dem med lidt hvidløgssmør med persille 😉
Kh Dianna
Hej Dianna. Det er en dejlig opskrift. Det smagte super godt. Det er ikke sidste gang jeg laver det. Tak.
Hej Pia
Det gør mig så glad at høre – tak for de søde ord 🙂
Kh Dianna
Hej igen. Jeg glemte at sætte stjerner.
Åhhh tak altså 🙂
Hej Pia. Kan man stege dem dagen før uden at de bliver tørre?
Kære Dianna,
Tak for en dejlig opskrift, alt smagte dejligt!
Jeg er hslvblods græker og har et par små tips:
Min farmor plejede at snitte agurken i små tern og tilføje lidt valnødder, som hun maste i en morter sammen med hvidløg og salt. Og så krydrede hun altid med dild (frisk, eller tørret).
Fladbrødet – for mig var 8 stukker á 100 g for store, jeg måtte reducere dem til ca.70/80 g.
Hej Sophia
Tusind tak for din dejlige besked, hvor er det dejligt at høre 🙂
Og tak for tips 🙂 Jeg bruger selv ofte dild i min tzatziki – elsker det 🙂
Må prøve med valnødder – det lyder lækkert 🙂
Kh Dianna
Lækkert. Normalt gider jeg ikke stå og lave kødboller, men denne opskrift var nem.
Hej Tonie
Åhhh tak altså – dejligt det smage dig 🙂
Dbh Dianna
Vi har prøvet opskriften et par gange og vi er vilde med den
Den skal klart på bordet næste gang vi skal have gæster
Derudover er det rart at læse andres spørgsmål omkring frysning af kødboller og brød – det er lidt lettere, når man for 12 til frokost, at det bare skal varmes op
Salaten kan jo gæres klar dagen i forvejen og så blandes på dagen. Og tzatziki kab også laves dagen i forvejen – så er det nemt at få gæster til frokost
Hej Tina
Åhhh hvor er det bare dejligt at høre – tusind tak for din dejlige besked 🙂
Og fedt at du også kan bruge kommentarerne 🙂
Og det meste kan nemlig forberedes både dagen før, eller tidligere – og opbevares på køl eller frys.
Dejlig nem gæste mad:)
Kh Dianna