Nem og lækker pastasalat fyldt med friske sprøde grøntsager, feta og den lækreste cremede dilddressing. En skøn pastasalat der er perfekt som tilbehør til alverdens slags kød, til grillen eller som måltidssalat – evt. toppet med et styke kylling.
Du kan som jeg har gjort her, vende salaten med dressingen, – men du kan naturligvis også servere salaten og toppe med dilddressing ved servering.

Cremet pastasalat med dilddressing
Ingredienser
- 200 g pasta, ukogt vægt
- 200 g tomater
- 1 peberfrugt
- 1 håndfuld persille, finthakket
- 1 lille agurk
- 1 lille rødløg
- 80 g feta, smuldret
Dilddressing
- 1 1/2 dl creme fraiche
- 1 fed hvidløg, revet eller presset
- 1/2 bdt dild, finthakket
- 2 spsk citronsaft
- 1/2 tsk løfpulver
- Salt og peber.
Sådan gør du
- Kog pastaen som beskrevet på pakken, og skyld den derefter i rigeligt koldt vand. Dræn i en sigte.
- Skær alle grøntsagerne i mindre stykker. Du kan med fordel fjerne kernerne fra agurken og tomaterne hvis de er meget vandholdige, – så undgår du at dressingen bliver fortyndet.
- Bland ingredienserne til dressingen, og smag til med salt og peber.
- Vend pasta, persille, grøntsager og feta sammen med dilddressingen, og top evt. salaten med finthakkede krydderurter.
Følg Gourministeriet på Instagram
Følg Gourministeriet på Instagram og få daglig inspiration til din madlavning.

