Frisk, sødmefyldt og dejlig saftig citronmåne toppet med glasur, – så enkelt og super lækkert.
Den er virkelig nem at bage, og så smager den bare så dejligt. Et sikkert hit hos hele familien. Top den med spidlige blomster, usaltede pistacienødder eller krymmel, – eller server den med gul eller hvid glasur.
Citronmåne
Opskrift på saftig og lækker citronmåne.Denne opskrift passer til en springform på ca. 24 cm. i diameter.
Gourministeriets kogebøger
Spar op til 125 kr. — hurtig levering og gratis signering
Favoritter, noter & indkøbsliste
Gem opskrifter, tilføj private noter og brug indkøbslisten.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Video af opskriften
Ingredienser
Citronmåne
- 220 g hvedemel
- 280 g sukker
- 160 g smør
- 3 æg
- 1 1/2 dl mælk
- 1 1/2 citron, saft og fintrevet skal heraf
- 2 tsk bagepulver
- 1 1/2 tsk vaniljesukker
- 1 nip salt
- Smør til formen
Glasur
- 120 g flormelis
- 1 æggehvide, – ca.
- 1 1/2 spsk citronsaft
- 1 tsk vaniljesukker
Fremgangsmåde
Citronmåne
- Pisk æg og sukker sammen til en lys og luftig æggesnaps.
- Smelt smørret i en lille kasserolle og hæld mælken heri, – sluk for blusset og lad det køle af.
- Bland mel, bagepulver, vaniljesukker og salt, og vend halvdelen af det i æggesnapsen. Sigt det evt. i, – så undgår du klumper.
- Vend derefter smør og mælkeblandingen i dejen, og derefter resten af de tørre ingredienser samt citronsaft og fintrevet skal.
- Beklæd en springform på ca. 24 cm. i diameter med bagepapir i bunden, og smør både bund og sider med lidt smør.
- Hæld dejen heri, og bag kagen i midten af ovnen ved 180 grader, almindelig ovn, i ca. 35 min.
- Lad kagen køle af inden den tages ud af formen.
Glasur
- Pisk æggehvider og flormelis sammen med en håndmixer, – de skal blive godt luftige.
- Tilsæt citronsaft og vaniljesukker og pisk det hurtigt ind i glasuren.
- Smør den afkølede kage med glasuren og pynt evt. med spislige blomster, hakkede pistacienødder eller lignende.
Næringsindhold
PremiumNæringsindhold er for Premium
Se kalorier, protein, fedt, kulhydrater og mere pr. servering.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst



