Lækker snasket butterdejsstang med trevlet kylling, bacon, pikantost og mozzarella. Super smovset og snasket – perfekt med en frisk, sprød salat til.
Flettet butterdejsstang med kylling – server den som en let frokost eller til aftensmad med en frisk grøn salat til. Den er også perfekt på “det lune” frokostbord, som appetizer eller på tapasbordet.
Trevlet kylling gør sig særlig godt i tærten, da både pikantost og mozzarella kan smelte ned igennem, og gøre fyldet ekstra juicy og snakset. Du kan bruge en rest kylling og trevle den – eller du kan koge et par kyllingebryster og trevle dem.
Butterdejsstang med kylling og pikantost smager bedst når den er lun – her er fyldet blødt og snasket, og butterdejen dejlig sprød.
Vild med butterdej?
Jeg er rest stor fan af både butterdejstærter og butterdejsstænger. Klik på linket her, og kom til alle mine opskrifter med butterdej.
Butterdejsstang med kylling, bacon og pikantost
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 80 g bacon, i tern
- 1/2 rød peberfrugt, i små tern
- 1 lille løg, finthakket
- 260 g tilberedt kylling, trevlet
- 200 g pikant flødeost
- 1 rulle butterdej
- 120 g revet mozzarella
- Salt og friskkværnet peber
- Evt. lidt olie
- Sammenpisket æg til pensling
- Sesam
Sådan gør du
- Steg baconen sprød og gylden på en pande ved middel varme.Tilsæt lidt olie hvis der er behov for det.
- Tilsæt løg og peberfrugt, og steg det med et par minutter, og hæld derefter kyllingen ved. Krydr med salt og peber, og vend det hele godt rundt.
- Sluk for blusset, og lad det køle let af.
- Fold butterdejen ud på et stykke bagepapir.Fyldet skal fordeles på midten af butterdejen, så skær skrå strimler i dejen til du når 1/3 del ind på butterdejspladen. Gør dette på begge sider.Se billedet lide under opskriften.
- Vend lidt over halvdelen af pikantosten med det let afkølede fyld på panden, og smør resten af osten på midten af butterdejen.
- Drys med halvdelen af mozzarellaen, og fordel fyldet ovenpå, og top med det sidste mozzarella.
- Fold enderne af dejen ind over fyldet, og fold nu skiftevis strimler fra begge sider ind over fyldet, – én ad gangen.Se evt. videoen over opskriften.
- Pensl toppen med et sammenpisket æg og drys med sesam.
- Bag butterdejsstangen I en forvarmet ovn i ca. 20 minutter ved 200 grader, almindelig varme.
- Lad den hvile i 5-10 minutter inden den skæres ud og serveres.