Nem opskrift på butterdejstrekanter med skinke, gauda og flødeost med krydderurter. Her får du den nemmeste opskrift på butterdejs hapser, – en skøn snack, der kan forberedes på små 5 minutter, og så bare en tur i ovnen.
Butterdej med skinke og ost – helt klassisk, snasket og lækkert. Butterdejen smøres med flødeost med krydderurter, og derefter et lag af skinke og gauda. Herefter foldes den butterdejen, og rullen skæres ud i trekanter. Det tager absolut ingen tid at forberede den, og så er det ellers bare at pensle med æg, drysse med sesam og bage dem i 20 minutters tid i ovnen.
Server butterdejs hapserne som et let snack til et glas vin, på tapasbordet, som appetizer eller lignende. De smager bedst når de er lune, men kan også serveres kolde. Direkte fra køl vil de blive lidt “hårde” i konsistensen, så vil anbefale at de er enten lune – eller blot har kølet af på bagepladen inden servering.
Butterdejssnitter med skinke og ost
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 1 rulle butterdej
- 6-8 skiver skinke
- 6-8 skiver gauda – eller andet ost
- 100 g flødeost – gerne med krydderurter
- Salt og friskkværnet peber
- Sammenpisket æg til pensling
- Sesam
- Evt. persille
Sådan gør du
- Rul butterdejen ud af papiret, og smør hele fladen med flødeost. Krydr med salt og friskkværnet peber.
- Læg skinken ovenpå, og slut af med skiveosten. Læg det gerne så skinke og ost er et par cm fra den ene kant – på den lange led.Se videoen over opskriften.
- Fold nu butterdejen/rul den på den lange led, så den danner flere lag. Slut den af med at samlingen vender nedad, og tryk den let flad – uden at mase den.
- Skær butterdejsstangen i trekanter.
- Læg dem på et stykke bagepapir, pensl med sammenpisket æg og drys med sesam.
- Bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader, almindelig ovn, i ca. 20 minutter.
- Server dem lune, og drys evt. med en smule persille.
De er vildt lækre og super lette at lave.
Hej Tina
Hvor er det dejligt du kan lide opskriften – tusind tak fordi du skriver det 🙂
Kh Dianna
Hej
Spændende
Kan butterdejssnitterne laves dagen før og varmes i ovnen lige før servering
Med venlig hilsen
Marian
Hej Marian
Det kan de sagtens ja 🙂
Du akn evt. give dem et par minutter mindre, så dejen ikke bliver før mørk ved opvarmning dagen efter 🙂
Kh Dianna
De er så gode! Herhjemme var både børn og voksne begejstrede
Hej Anne
Ej hvor dejligt, det er jeg virkelig glad for at høre 🙂
Kh Dianna
Virkelig lækre.
De åbner sig, så ser ikke så pæne ud…
Hej Anne Marie
Dejligt de smagte dig 🙂
Prøv at trykke dejen lidt flad, så den bliver mere tæt – så åbner de sig ikke så meget:)
Kh Dianna