Brombærcheesecake - Opskrift på cheesecake med brombær

Brombærcheesecake

Brombærcheesecake
Opskrift på cremet og frisk cheesecake med brombær og brombærgelé.
Brombærcheesecake - Opskrift på cheesecake med brombær

Den skønneste cheesecake med brombær og brombærgelé, – og en sprød kiksebund med mandler.
Den her brombærcheesecake er frisk, cremet og mega lækker, – og så er den fyldt med den skønneste smag af brombær og vanilje.
Den klæder alle årstider, – og cheesecaken kan naturligvis pyntes efter sæson.
Kiksebunden laver jeg med havrekiks og mandler, – foretrækker du digestive og andre nødder, så kan du sagtens skifte det ud.
Ligeledes kan du sagtens undlade at toppe cheesecaken med brombærgelé, hvis du ikke bryder dig om gelé, eller bare vil springe et step over, – den smager fuldt ud ligeså godt uden.
Cheesecake er uden tvivl en af mine yndlings desserter, – de er nemme at lave og så er der så mange vidunderlige kombinationer.
Gå på opdagelse blandt alle mine andre cheesecake opskrifter, – find dem via linket her: Gourministeriet’s cheesecakes.

Brombærcheesecake - Opskrift på cheesecake med brombær

Brombærcheesecake

Opskrift på cremet og frisk cheesecake med brombær og brombærgelé.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.84 fra 30 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Dessert
Køkken: Dansk
Samlet tid: 6 timer
Ændre antal8 personer

Video af opskriften

Ingredienser

Kiksebund

  • 225 g havrekiks
  • 70 g mandler
  • 125 g smør

Brombærsirup til ostecremen (ca. 2 dl)*

  • 300 g brombær – jeg bruger fra frost
  • 200 g sukker
  • 1 vaniljestang, kornene heraf
  • 1/2 dl vand
  • 2 spsk citronsaft

Ostecreme

  • 250 g flødeost – ikke light
  • 3 dl piskefløde
  • 4 1/2 blade husblas
  • *Brombærsirup

Brombærgelé

  • 300 g brombær – jeg bruger fra frost
  • 1/2 dl vand
  • 100 g sukker
  • 2 spsk citronsaft
  • 4 1/2 blade husblas

Derudover

  • Kagering eller springform på ca. 18-20 cm
  • Kageplast
  • Friske bær
  • Evt. chokoladekugler eller andet pynt

Sådan gør du

Kiksebund

  • Smelt smørret i en gryde.
  • Blend kiksene til en fin mel, og blend mandler til de er finthakkede, – mandlerne må godt have lidt struktur.
  • Bland kiks og mandler sammen med smørret.
  • Beklæd en springform med bagepapir i bunden, og sæt herefter kageplast på indersiden af ringen. Bruges en kagering stilles denne på et spækbræt med et stykke bagepapir under, og indersiden af ringen beklædes med kageplast.
  • Hæld kiksemassen heri, og mas den godt ud så hele bunden er dækket. Stil på køl og lad den hvile.

Brombærsirup til ostecremen

  • Hæld alle ingredienserne i en gryde, inkl. den tomme vaniljestang og kog op.
  • Lad brombærsiruppen koge ved middelvarme i ca. 10-15 min., til den er kogt godt ind og let tyknet.
  • Sigt massen gennem en finmasket si, – du skal have ca. 2 dl sirup. Spæd evt. op med en smule vand hvis der er behov for det.
  • Hæld 1 1/2 dl sirup i en skål, og lad den køle godt af. Hæld resten i en lille kasserolle, – denne skal bruges til at røre husblassen ud i. (Se næste step "Ostecreme")

Ostecreme

  • Udblød husblas i en stor skål kold vand i ca 15 min.
  • Pisk fløden til en blød flødeskum, – sørg for ikke at piske den for meget.
  • Rør flødeosten sammen med den piskede flødeskum, og rør derefter den afkølede brombærsirup i, lidt af gangen. Rør til massen er glat og fri for klumper.
  • Varm den anden del af brombærsiruppen op i kasserollen, – den skal bare blive varm nok til at smelte husblassen, og behøver ikke koge.
  • Sluk for blusset, og rør de udblødte og vredne stykker husblas ud her, – et ad gangen.
  • Vend et par store skefulde ostecreme ned i kasserollen, så massen bliver afkølet, – rør til den er fri for klumper.
    Ved at gøre dette, undgår du at din husblas klumper når den røres sammen med den store skål ostecremen, da den køles blidt af til samme temperatur som ostecremen.
  • Vend derefter brombær/husblas siruppen sammen med ostecremen, og rør til du har en glat creme.
  • Hæld ostecremen over kiksebunden, – fordel evt. cremen med en ske hvis der er behov for det, og bank den forsigtigt ned i bordet, for at slå evt. luftbobler ud af massen.
  • Sæt kagen tilbage i køleskabet, og lad den sætte sig i min. 3 timer.

Brombærgelé

  • Udblød husblas i en stor skål kold vand i ca. 15 min.
  • Hæld brombær, vand, citronsaft og sukker i en gryde og kog op.
  • Skru ned til middel varme og lad det små koge i ca. 5-8 min., – til brombærrene er bløde og udkogte.
  • Sigt puréen igennem en finmasket sigte, – der må ikke være klumper i saften. Du skal ende op med 2 1/2 dl brombærsaft, – er der ikke nok må du spæde op med lidt vand.
  • Rør husblassen ud i den varme brombærsaft, og lad den køle af til den er ca. 30 grader.
  • Hæld brombærsaften over kagen, og stil den igen på køl i min. 2 timer eller til geléen har sat sig. Du kan med fordel lade den stå natten over.
  • Inden servering toppes kagen med friske bær, chokoladekugler og/eller spislige blomster. Brug det årstiden byder på.
Brombærcheesecake - Opskrift på cheesecake med brombær
Brombærcheesecake – Opskrift på cheesecake med brombær
Brombærcheesecake - Opskrift på cheesecake med brombær
Brombærcheesecake – Opskrift på cheesecake med brombær
Brombærcheesecake - Opskrift på cheesecake med brombær
Brombærcheesecake – Opskrift på cheesecake med brombær

Kommentarer

  1. Charlotte

    Kagen ser flot og lækker ud!:)
    Hvor meget vand skal jeg starte med at hælde i brombærgeléen i trin 2?

    • Hej Charlotte
      Tusind tak 🙂
      Arh ja, godt du skriver det:) 1/2 dl – jeg har opdateret det på opskriften 🙂

      Rigtig dejlig dag 🙂

      Kh Dianna

  2. Hvor køber du brombær på frost, jeg kan ikke finde dem? Kun i en bærmix frost pose..

    • Hej Donna

      Jeg har SÅ mange brombærbuske i baghaven, så køber dem sjældent 🙂
      Men har set at Min Købmand har dem fra mærket Gestus, og jeg er også ret sikker på at jeg har set dem i Kvickly 🙂

      Kh Dianna

  3. Man den laves på forhånd og fryses ?

  4. Man den laves på forhånd og fryses ?

  5. 5 stars
    Kan man mon bruge blandet bær istedet? Jeg kan simpelthen ikke finde brombær.. smuk kage

  6. Mujesira

    Jeg har en færdiglavet brombær sirup på flaske, kan jeg bruge den?

    • Hej Mujesira

      Det tænker jeg sagtens du kan, – smag evt. til inden du tilsætter alt flormelissen om den skal være mere eller mindre sød:)

      Kh Dianna

  7. Hej

    Tusind tak for mange lækre opskrifter.
    Har lige et spørgsmål til brombærcheesecaken. Er det korrekt at der ikke skal flormelis i ostecremen, kan læse mig frem til at det har du nemlig stort set i alle dine andre cheesecake

    God weekend☀️

    • Hej Louise

      Tusind tak for de søde ord:)
      Super godt spottet:)
      Men den er god nok, – for brombærsiruppen koges ind med sukker, og sukkeret kommer derfor derfra:)
      Men smag den endelig til, måske du ønsker den mere sød, – du kan altid tilsætte flormelis hvis du ønsker:)

      Kh Dianna

  8. Simone Klausen

    Hej.
    Kan den laves to dage før servering?

    – Simone

    • Hej Simone

      Det kan den sagtens, – du skal blot lade den stå i formen 🙂
      På den måde sikrer du at formen holder og den ikke for stød fra andre ting i køleskabet, – men også at den ikke tager smag fra andet i køleskabet 🙂

      Kh Dianna

  9. Hej
    Hvis jeg bruge friske brombær er det samme mængde som frosne ?

    Mvh
    Helle

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)