Broccolisalat - Opskrift på lækker broccolisalat med bacon

Broccolisalat

Broccolisalat
Opskrift på sprød og lækker broccolisalat med den lækreste dressing
Broccolisalat - Opskrift på lækker broccolisalat med bacon

Sprød og lækker broccolisalat med masser af dressing, – det er sådan jeg foretrækker min broccolisalat.
Jeg synes ligeledes salaten er aller bedst når den lige er lavet og ikke har stået og trukket for længe med dressingen, – derfor vil jeg anbefale at man laver den max. en halv times tid inden den skal spises.
Broccolisalat har en let sødme fra dressingen og rosinerne, og den masser perfekt til sommerens grill, en god lammekølle eller en helstegt kylling.

Broccolisalat - Opskrift på lækker broccolisalat med bacon

Broccolisalat

Opskrift på sprød og lækker broccolisalat med den lækreste dressing
4.68 fra 64 stemmer
Udskriv Pin Bedøm
Samlet tid: 20 minutter
Antal: 4 Personer
Forfatter: Dianna

Ingredienser

  • 1

    broccoli, delt i små buketter (gem stokken til de her lækre grøntsagsfrikadeller)

  • 1

    lille rødløg, finthakket

  • 1 håndfuld

    rosiner

  • 1 lille håndfuld

    solsikkekerner

  • 100 g

    bacon, skåret i små tern

  • 3 dl

    creme fraiche 18%

  • 1/2 dl

    mayonnaise

  • 2 1/2 tsk

    hvidvinseddike eller lys balsamico

  • 2 tsk

    frisk citronsaft

  • 2 1/2 tsk

    rørsukker

  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Skyl broccoli buketterne i rigeligt koldt vand og lad dem tørre fuldstændigt på et viskestykke.
    Du kan også lyn skolde dem med kogende vand, for at få en smuk dyb grøn farve frem, skylle i koldt vand og lade dem tørre. Eller du kan overhælde dem med kogende vand og lade dem trække et par minutter, på den måde får du en smuk grøn farve frem - og buketterne bliver en smule tilberedt. Skyld dem derefter i koldt vand og lad dem tørre fuldstændigt på et viskestykke.
  • Steg baconen sprød på en pande, læg den til side og lad den suge på lidt køkkenrulle.
  • Bland creme fraiche med hvidvinseddike, citron og sukker og smag til med salt og peber.
  • Vend broccoli buketterne i dressingen sammen med baconen, - gem evt. lidt til toppen, og rør derefter rødløg, rosiner og solsikkekerne i.
  • Smag igen til med salt og peber og server salaten evt. toppet med lidt af baconen (grofthakket), lidt finthakket grønt eller lignende.
Broccolisalat - Opskrift på lækker broccolisalat med bacon
Broccolisalat – Opskrift på lækker broccolisalat med bacon

Kommentarer

  1. Jan Deleuran

    5 stars
    Kan sagtens laves fedtfattig med cheasy cremefraiche 5% og sukrin i stedet for sukker .. smager virkeligt godt.. kan serveres med hjemmebagt grovbolle og kinoa…

  2. Jeanett

    5 stars
    Helt fantastisk. Jeg lavede med ristede solsikkekerner og syltede rødløg i stedet for rå

    • Hej Jeanett

      Hvor er det dejligt du kan lide opskriften, – tusind tak for din besked:)
      Og det lyder også vildt lækkert, – god ide:)

      Kh Dianna

  3. Kære Diane
    Tak for opskriften – alt er lige tilpas 🙂 udmærket balanceret, nem og lækker
    Tranebær / rosiner og granatæblekerner har jeg også prøvet – og jeg siger bare tak 🙂

    • Kære Nelli

      Ej hvor er det dejligt at høre, – tusind tak fordi du skriver det:)

      Rigtig dejlig dag:)

      Kh Dianna

Skriv et svar til Dianna Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Opskrift bedømmelse