
En skøn klassisk bradepandekage, Bedstefars skæg, piftet op med lidt marcipan, citron og en lækker hjemmelavet let syrlig hindbær marmelade.
Denne her kage smager bare så dejligt, en virkelig lækker kombination af det søde og syrlige, og bare en skøn svampet og snasket kage med bagt marengs på toppen.
Den er virkelig nem at bage, og hindbær laget kan selvfølgelig erstattes af en hvilken som helt marmelade, – hjemmelavet som købt.

Bedstefars skæg med marcipan, citron og hindbær
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Ingredienser
Kagen
- 200 g
sukker
- 250 g
hvedemel
- 200 g
smør
- 100 g
marcipan, revet
- 2 dl
mælk, gerne sødmælk
- 4
æggeblommer
- 2 1/2 tsk
bagepulver
- 1 1/2 tsk
vaniljesukker
- 1/2 citron, fintrevet skal heraf
Hindbær marmelade
- 100 g
hindbær
- 50 g
sukker
- 1/4 citron, saften heraf
Marengs
- 200 g
sukker
- 4
æggehvider
- 1/2
vaniljestang, kornene heraf blandet med lidt sukker
- 1 tsk
citronsaft
Sådan gør du
Hindbær marmelade
- Hæld hindbær, sukker og citronsaft i en gryde, kog op og lad derefter marmeladen småkoge i ca. 10-15 min., - rør jævnligt.
- Lad marmeladen køle af imens kagen laves.
Kagen
- Smelt smørret i en gryde og hæld mælken over, - sluk for blusset og stil til side.
- Pisk æggeblommer og sukker til en luftig masse og vend marcipan og citronskal heri.
- Bland alle de tørre ingredienser, og rør halvdelen af dem i ovenstående masse. Brug gerne en sigte, - så undgår du klumper.
- Vend derefter den afkølede smør/mælkeblanding i, og til sidste, de sidste tørre ingredienser.
- Hæld kagemassen i en smurt form på ca. 30x20 cm., og bag kagen i en forvarmet ovn ved 180 grader, almindelig ovn, i ca. 18 min.
- Pisk i mellemtiden æggehvider stive og tilsæt sukker og vanilje lidt af gange. Pisk grundigt imens, til du har en lækker sej marengs og pisk citronsaften heri.
- Tag kagen ud af ovnen, - det er vigtigt den har sat sig, så du kan smøre topping på uden den falder sammen.
- Smør forsigtigt kagen med hindbær marmelade og derefter et lækkert tykt lag marengs. Marengsen smøres nemmest ud ved at fordele marengsmassen ned over kagen, og så bruge 2 skeer til at “trække den fra hinanden” ud til kanterne.
- Sæt kagen tilbage i ovnen, og bag den i yderligere ca. 15 min.
- Lad kagen køle af inden den skæres ud og serveres.


