Bagt græskar med parmesan er en simpel, men utrolig lækker måde at tilberede græskar på.
Det bagte græskar bliver mørt og cremet indeni, mens den fintrevne parmesan eller vesterhavsost danner en sprød, smagfuld overflade. Det er en kombination, der virkelig fremhæver græskarrets sødme og gør det til en favorit som både tilbehør og snack.
Retten er både billig og drøn nem at lave – perfekt til de travle dage, hvor det stadig skal være lækkert.
Server græskarfritterne som tilbehør til bøf, kylling eller gris, eller nyd dem med en cremet dressing og en grov grønkålssalat for et let og velsmagende måltid. En opskrift, der passer til enhver anledning.
Bagt græskar med parmesan
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 1 hokkaido græskar – gerne grønt hokkaido
- 3 spsk olie
- 60 g parmesan eller vesterhavsost, fintrevet
- Evt. hvidløgshoved
- Finthakket persille
Sådan gør du
- Vask græskarret, fjern kernerne og skær det i både.
- Vend skiverne med olie og krydr med salt og peber.
- Dup eller drys osten på den ene side – gør det over en tallerken, ikke på bagepladen.(Se evt. videoen over opskriften)
- Læg skiverne på en bageplade med bagepapir, og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader, almindelig varme, i ca. 25-30 minutter.Jeg bager altid et helt hvidløg med også, dette er valgfrit. Skær toppen af, dryp det med olie og bag det med.
- Drys med persille ingen servering.
Tak for skøn inspiration.
Tusind tak for de søde ord 🙂
Kh Dianna