
Lækre cremede flødekartofler, – super nemme at lave og så smager de fantastisk.
Jeg elsker flødekartofler, og det mindes jeg at have gjort siden jeg var helt lille. Jeg elsker når de er ekstra snaskede og med masser af fløde omkring sig, – godt krydret med både hvidløg og muskat.

De bedste flødekartofler
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 1 kg
kartofler, skrællede
- 4
forårsløg, fint snittet (gem de grønne toppe til pynt)
- 2 fed
hvidløg, skåret i ultra tynde skiver
- 1/2 l
piskefløde
- 1 1/2 tsk muskat, revet (1 tsk stødt)
-
Salt og peber
-
Lidt smør
Sådan gør du
- Skær kartofler i skiver på ca. 2-3 mm i tykkelsen.
- Bland piskefløde med muskat og smagt til med salt og peber.
- Smør et ovnfast fat med lidt smør, og start nu med at samle dine flødekartofler i lag.
- Læg et lag kartofler tæt i bunden, drys med lidt forårsløg og fordel 4-5 skiver hvidløg på kartoffel laget.
- Hæld lidt af flødeblanding over, og fortsæt igen med et lag kartofler, lidt forårsløg, hvidløg og fløde igen, indtil der ikke er flere kartofler tilbage.
- Hæld det sidste flødeblanding over toppen, og mas let kartoflerne sammen med fingrene.
- Bag flødekartoflerne i en forvarmet ovn ved 175 grader, almindelig ovn, i ca. 60-75 minutter.Stik evt. en kødnål i og mærk om de er møre, ellers giv dem lidt mere.
- Lad kartoflerne hvile i ca. 15 min inden servering, så flødemassen får lov at samle sig om kartoflerne.
Noter
Er flødekartoflerne det eneste tilbehør til kødet bør man lave halvanden portion til 4 personer.


Kan du gange tiden, maden skal have i ovnen med 2. Det var på ingen måde færdig efter 45 min. men shit det smagte!!!!
Hej Julia
Ej hvor dejligt de smage jer, tusind tak:)
Har du mon kun givet dem 45 minutter? 🙂 Herhjemme give jeg dem nemlig altid 45 minutter, hvorefter jeg maser kartoflerne let sammen og giver dem 30 minutter mere.
Og så hviler de i 15 min:)
Kh Dianna