Citronmayonnaise – Hjemmelavet cremet mayo med citron

Citronmayonnaise

Citronmayonnaise – Hjemmelavet cremet mayo med citron
Citronmayonnaise
Opskrift på nem og lækker citronmayonnaise - perfekt til fiskefilet, rejer, æg og lignende.
5 fra 1 stemme

Få Gourministeriets app – uden reklamer.

Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Citronmayonnaise – cremet hjemmelavet mayo med smag af citron.

Citronmayonnaise er en af de helt enkle basisopskrifter, der virkelig kan løfte en ret. En cremet, silkeblød hjemmelavet mayonnaise med masser af friskpresset citronsaft og fintrevet citronskal, så du får en mayo med en tydelig aroma og frisk smag af citron.

Det er drønnemt at lave sin egen mayonnaise, og det tager vitterligt ingen tid. Resultatet smager bare markant bedre end det, du køber – friskere, rundere og med en perfekt balance mellem fedme og syre.

Citronmayonnaise passer helt perfekt til en sprød fiskefilet – gerne toppet med rejer eller smørstegte porrer. Den er også fantastisk på en klassisk rejemad, til fish & chips, som dip til ovnbagte kartofler eller fritter, i en sandwich med kylling eller som tilbehør til grillede grøntsager.

Om sommeren er den helt oplagt til friske skaldyr, dampede asparges eller som en del af et koldt frokostbord. Men den fungerer ærlig talt året rundt – både til hverdag og når der skal kræses lidt ekstra.

Opbevar mayonnaise på køl i en tætsluttende beholder. Er den lavet med rå æg, holder den sig typisk 2–3 dage i køleskabet. Sørg altid for at bruge helt friske æg og opbevar den koldt.

En lille, enkel opskrift – der giver masser af smag.

Citronmayonnaise – Hjemmelavet cremet mayo med citron

Citronmayonnaise

Opskrift på nem og lækker citronmayonnaise – perfekt til fiskefilet, rejer, æg og lignende.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

5 fra 1 stemme
Print Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Tilbehør
Køkken: Dansk
Nøgleord: Mayonnaise
Samlet tid: 5 minutter
Ændre antal3 dl
Gourministeriets kogebøger – Spar op til 125 kr.Hurtig levering og gratis signering hvis du ønsker det 🙂 Bestil her

Video af opskriften

Ingredienser

  • 40 g æggeblommer
  • 2 tsk dijonsennep
  • 1 stor citron, saft og fintrevet skal
  • 3 dl smagsneutral olie
  • Salt

Få Gourministeriets app – uden reklamer.

Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Sådan gør du

  • Hæld æggeblommer, dijon, citronskal og 2 spsk citronsaft i en minihakker eller mindre blender, og blend det hurtigt sammen.
  • Tilsæt derefter olien lidt ad gangen, og fortsæt med at blende, til alt olien er brugt og din mayonnaise tykner.
  • Smag mayonnaisen til med salt og ekstra citronsaft – den skal være frisk og syrlig.
  • Opbevar mayonnaisen på køl til den skal serveres.

Næringsindhold (pr. servering)

Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer. Kun for Premium medlemmer.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)