Pommes fondant med rørt tatar – Elegant og lækker forret

Pommes fondant med rørt tatar

Pommes fondant med rørt tatar – Elegant og lækker forret
Pommes fondant med rørt tatar
Opskrift på den lækreste appetizer eller forret med rørt tatar med trøffelmayo på en sprød kartoffel.
5 fra 1 stemme

Få Gourministeriets app – uden reklamer.

Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Pommes fondant med rørt tatar – elegant forret med masser af smag.

Hvis du leder efter en forret eller appetizer, der både er enkel og elegant – så er den her pommes fondant med rørt tatarhelt oplagt.
Den sprøde kartoffel, skåret ud af bagekartofler og stegt gylden i smør, danner en perfekt bund for den silkebløde og smagfulde tatar. Kartoffelskiverne bages færdige i ovnen, så de får den lækreste kontrast mellem det sprøde ydre og den bløde midte.

Tataren har jeg rørt på okseinderlår – og i den her version brugt wagyu for lidt ekstra luksus. Men et godt stykke klassisk okseinderlår fungerer også fremragende. Jeg har rørt den med god olivenolie, lidt wholegrain sennep for struktur, purløg og finthakket skalotteløg. Smagen er ren og balanceret – så den spiller perfekt sammen med den smørstegte kartoffel og den cremede trøffelmayo på toppen.

Du kan nemt tilpasse tataren med dine egne favoritter. Prøv med lidt hakkede kapers eller cornichoner – hakkede krydderurter, æggeblomme, en klat mayo eller worcestershiresauce for ekstra dybde.
En smuk og smagfuld servering, der fungerer både som en lille appetizer eller som en rigtig elegant forret – perfekt til f.eks. nytårsaften, en middag med venner eller en særlig aften hvor det godt må lidt ekstra – men på den nemmeste måde.

Brug resterne – undgå madspild
Vask kartoflerne grundigt, eller skræl dem inden de skæres ud. Det du skærer fra kan du nemlig bruge til en portion ovnkartofler, til en suppe eller kartoffelmos. Skal de ikke bruges med det samme, så opbevar resterne på køl, i en gryde med vand og under låg – der kan de sagtens holde et par dage.
På den måde undgår du at smide halvdelen af kartoflen ud.
Mangler du en hovedret hvor du kan bruge kartoffelresterne, så kan du f.eks. lave denne Flanksteak, kartoffelpuré med brunet smør og svampe – perfekt til nytårsaften også, eller en dag hvor du bare vil forkæle familie eller gæster.

Pommes fondant med rørt tatar – Elegant og lækker forret

Pommes fondant med rørt tatar

Opskrift på den lækreste appetizer eller forret med rørt tatar med trøffelmayo på en sprød kartoffel.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

5 fra 1 stemme
Print Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Appetizer, Forret
Køkken: Fransk
Nøgleord: Nytårsmenu, Pommes, Tatar
Samlet tid: 1 time 15 minutter
Ændre antal8 personer
Gourministeriets kogebøger – Spar op til 125 kr.Hurtig levering og gratis signering hvis du ønsker det 🙂 Bestil her

Video af opskriften

Ingredienser

Pommes fondant

  • 8 stk store eller 8 mindre bagekartofler
  • 150 g smør, gerne klaret
  • 2 kviste rosmarin
  • 2 fed hvidløg, pillet
  • Salt

Rørt tatar

  • 300 g okseinderlår 
  • 1 1/2 spsk olivenolie
  • 1 spsk wholegrain sennep
  • 2 spsk purløg, finthakket
  • 2 spsk skalotteløg, finthakket
  • Salt og friskkværnet peber

Derudover

  • Trøffel- eller estragon mayo
  • Lidt grønt til toppen

Få Gourministeriets app – uden reklamer.

Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Sådan gør du

Pommes fondant

  • Skær kartoflerne ud i lige store rektangler – ca. 2 1/2 cm i tykkelsen.
  • Smelt smørret på en pande, tilsæt urter og hvidløg og lad det bruse op. 
  • Brun kartoflerne af på alle sider ved god høj varme, til de har en gylden overflade – krydr med salt.
  • Læg kartoflerne i et ovnfast fad, hæld pandens indhold ved sammen, og bag dem i en forvarmet ovn ved 180 grader, almindelig varme, i ca. 30 minutter.
    Stik i kartoflerne for at sikre dig de er møre – tilberednings tiden kan variere alt efter størrelsen.
    Tilsæt lidt bouillon hvis der er brug for det, men ikke for meget – kartoflerne skal være sprøde.

Rørt tatar

  • Puds kødet fri for eventuelle urenheder og skær det i små tern. 
  • Vend det med olivenolie, sennep, purløg og skalotteløg, og krydr med salt og friskkværnet peber.
  • Server din tatar på sprødt brød eller med sprøde pommes – toppet med en god trøffelmayo eller estragon mayonnaise.

Servering

  • Lad først kartoflerne køle lidt af på en rist. De kan sagtens stå en times tid inden servering.
  • Top derefter kartoflerne med tataren. Sprøjt små klatter af mayo på toppen – det er nemmest at styre i en sprøjtepose eller på en tube.
  • Pynt med lidt grønt og krydr med friskkværnet peber inden serveringer.

Næringsindhold (pr. servering)

Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer. Kun for Premium medlemmer.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)