
Karrysuppe med kylling og grøntsager – cremet kyllingesuppe med kartofler.
Den her karrysuppe med kylling og grøntsager er en ægte familiefavorit.
En mild, cremet og smagfuld kyllingesuppe med kartofler, gulerødder og ærter, som smager lidt som en klassisk kylling i karry – bare i suppedragt. Den er fyldig, mættende og et kæmpe hit hos både børn og voksne.
Jeg bruger en hel kylling til denne opskrift, og det gør altså hele forskellen. Når du koger en hel kylling, får du en naturlig, kraftig bouillon, som danner grundlaget for suppens fyldige smag. Det giver både dybde og varme – og en helt særlig rundhed, du ikke får på samme måde, hvis du kun bruger brystkød.
Mens kyllingen koger, forberedes grøntsagerne. Suppen bygges op med karry, gurkemeje, løg, hvidløg og bouillon, som får lov at koge godt op, inden kartofler og gulerødder tilsættes. Til sidst vendes kyllingekødet og ærterne i, og en lille sjat fløde afrunder suppen, så den bliver dejligt cremet uden at føles tung.
Resultatet er en varm, fyldig og børnevenlig karrysuppe, der passer perfekt til både hverdag og weekend.
Kyllingebryst frem for hel kylling
Vil du spare lidt tid, kan du bruge kyllingebryst i stedet for en hel kylling.
Så skal du blot huske, at smagen i suppen afhænger af bouillonen – så lav en kraftig base. Til cirka 1,2 liter væske anbefaler jeg mindst tre bouillonterninger, så du stadig får den dybe, runde smag, som ellers kommer naturligt fra en kogt kylling.
Du får stadig en lækker, mild og cremet suppe – men smagen får lige et ekstra løft, når bouillonen får lidt ekstra kærlighed.

Karrysuppe med kylling og grøntsager
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Ingredienser
Til kyllingen
- 1 stor fersk kylling
- (eller 600 g bryst – læs intro)
- 10 peberkorn
- 2 bouillonterninger, kylling
- Grøntsagsrester, f.eks. forårsløg, gulerødder, selleri
- Salt
- Vand
Suppen
- 30 g smør
- 1 løg, finthakket
- 2 fed hvidløg, finthakket
- 2 tsk karry
- 1 tsk gurkemeje
- 2 spsk hvedemel
- 1,2 l bouillon (fra kyllingen)
- 700 g kartofler, skrællet og skåret i tern
- 350 g gulerødder, skåret i tern
- 300 g ærter
- 1 1/2 dl fløde
- 1/2 citron, saften heraf
- Salt og friskkværnet peber
Gourministeriet Premium
Med Gourministeriets app får du en reklamefri oplevelse på både web og app, adgang til kalorier og energifordeling på 400+ opskrifter (opdateres løbende), mulighed for at gemme dine favoritter samt notifikationer når nye retter lander. Læs mere herSådan gør du
- Læg kyllingen i en gryde med brystet nedad og dæk den med vand. Tilsæt peberkorn, bouillonterninger, salt, lidt blandede grøntsager og salt.*Brug rester af grøntsager eller hvad du har liggende, – de skal blot være med til at give mere smag til bouillonen.*Bruger du kyllingebryst til opskriften, kan du nøjes med at koge disse i lidt bouillon – de skal have ca. 10 minutter, alt efter størrelse. Her vil jeg anbefale at lave en ny portion bouillon til suppen.
- Bring kyllingen i kog, og skum vandet af. Skru ned for blusset, og lad kyllingen simre under låg, ved svag varme i ca. 45 minutter, afhængig af størrelsen.Imens forberedes grøntsagerne til suppen.
- Tag kyllingen op og sigt bouillonen fri for grøntsager, peberkorn osv. og mål af, så du har mængden som er angivet i ingredienslisten.Lad kyllingen trække imens suppen forberedes.
- Selt smørret i gryden og steg løg og hvidløg til løgene er klare.
- Tilsæt karry og gurkemeje og varm det hurtigt igennem og pisk derefter melet i og varm det med et øjeblik.
- Tilsæt nu bouillonen lidt ad gangen og pisk det godt sammen til den er fri for klumper.
- Hæld kartofler og gulerødderne i bouillonen, og lad det simre, under låg, til de er møre.Imens plukkes kyllingen og kødet deles i mundrette bidder.
- Når grøntsagerne er møre tilsættes kylling, ærter og fløde og suppen varmes godt igennem.
- Inden servering smages til med citronsaft, salt og friskkværnet peber.
Næringsindhold (pr. servering)
Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer. Kun for Premium medlemmer.