
Tostadas med pulled chicken – sprøde mexicanske skaller toppet med lækkerier.
De her sprøde tostadas med pulled chicken er en ægte mexicansk klassiker, der smager af sol og farverig madglæde.
Tostadas stammer fra Mexico og betyder egentlig “ristet” eller “sprødt” – og det er lige præcis det, der gør dem så lækre: en sprød tortillabund toppet med alt det gode.
Her får de selskab af saftig pulled chicken, cremet guacamole, frisk tomatsalsa, creme fraiche og masser af sprøde salater – en perfekt kombi af varme, friskhed og tekstur.
De er oplagte til taco night, vennebesøg eller bare når du vil forkæle dig selv med en farverig og nem aftensmad.
I ingredienslisten finder du en opskrift på en lidt mere autentisk mexicansk krydrer pulled chicken – men du kan også lave en mere traditionel en som du også finder link til i opskriften.
Er du mere vild med texmex eller mangler krydderier, kan du sagtens bruge købt tacokrydderi svarende til den mængde kylling du tilbereder.
Jeg stiftede første gang bekendtskab med tostadas på en mexicansk restaurant i Key West – Old Town Mexican Cafe. De var så lækre, sprøde og fyldt med smag, at jeg bare måtte hjem og prøve dem selv.
Det blev altså starten på en kærlighed til denne simple, men fantastiske ret, der nu er en favorit herhjemme.
Forslag til ekstra toppings
Koriander eller bredbladet persille – til at toppe med
Refried beans eller mosede sorte bønner
Revet ost eller smuldret feta
Grillet majs eller majs salsa
Syltede rødløg eller frisk snittet forårsløg
Mango salsa – sødt og spicy spiller vildt godt
Jalapeños – friske eller syltede for lidt ekstra bid
Spejlæg – til en brunch-version
Restekød – f.eks. oksekød, kylling eller carnitas
Spidskål, rødkål eller rucola – for mere crunch og farve

Tostadas med pulled chicken
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Pulled Chicken
- 1,2 kg kyllingebryst
- 3 tsk sød paprika
- 2 tsk stødt spidskommen
- 2 tsk stødt koriander
- 1 1/2 tsk oregano
- 1/2 tsk løgpulver
- 2 tsk sukker
- 4 fed hvidløg, skåret i tynde skiver
- 1-2 limes, halveret
- 1/2 chili, snittet
- 1 kanelstang
- eller prøv denne opskrift:
- Klassisk pulled chicken – klik her
Til servering
- 8 tostadas – klik her for opskrift
- Guacamole – klik her for opskrift
- Salsa – klik her for opskrift
- Creme fraiche
- Salat, tomat osv.
Sådan gør du
- Puds kyllingen fri for urenheder og krydr med salt og friskkværnet peber.
- Læg kyllingen i en smurt fad og drys krydderierne over, grub det godt ind i kødet. Fordel chili og hvidløg mellem kylling, og pres saften af limefrugterne herover. Læg de tomme limes ved sammen med kanelstangen og dæk fadet med staniol.
- Sæt fadet i en forvarmet ovn ved 130 grader, almindelig ovn, og lad kyllingen tilberede i 3 timer. HUSK at lade stanniolen blive på fadet, det gør at kyllingen "damper" sig mør, og bliver rigtig lækker saftig.T
- Træk kødet fra hinanden med 2 gafler. Jeg lader alt juicen fra kyllingen blive i fad, men du kan også hælde lidt fra og tilsætte løbende hvis du foretrækker det.
- Server de sprøde tostadas med pulled chicken, sprøde salater, guacamole, salsa og creme fraiche.
Lækker aftensmad
Hej Vibeke
Ihhh hvor godt at høre – tusind tak 🙂
Kh Dianna