
Den lækreste opskrift på pulled chicken, – saftigt og smagfuld og med et hav af anvendelses muligheder.
Pulled chicken er virkelig nemt at lave, – rub kyllingen og sæt det i ovnen i 3 timer. Derefter har du det lækreste møre og saftige kyllinge kød, der kan trækkes fra hinanden med 2 gafler.
Jeg bruger en hjemmelavet rub som giver masser af smag, – men juster alt efter hvad du skal servere det til. Du kan sagtens tilsætte f.eks. timian, oregano eller basilikum – præcis hvad du foretrækker.
Pulled chicken smager fantastisk i en burger, i poitabrød, wraps eller på en pizza. Du kan sagtens fryse det, og efterfølgende varme det op.
Det kan serveres juicy med væden fra fadet, men du kan også smide det på en pande efterfølgende og stege det let sprødt, – præcis hvad du foretrækker.

Pulled chicken
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Pulled chicken
- 1,2 kg kyllingebryst
- Olivenolie
Pulled chicken rub
- 2 spsk sød paprika
- 2 spsk rørsukker eller brun farin
- 1 spsk groft salt
- 1/2 spsk spidskommen
- 1/2 tsk løgpulver
- 1/2 tsk hvidløgspulver
- 1/2 tsk mild chili
- 1/2 tsk cayennepeber
- 1/2 tsk friskkværnet peber
Sådan gør du
Pulled chicken
- Bland ingredienserne til rubben godt sammen.
- Gnid kyllingebrysterne godt ind i rubben. Du kan med fordel hælde krydderiblandingen ud på en tallerken og vende kyllingebrysterne heri.
- Smør et ovnfast fad med en sjat olivenolie og læg kyllingebrysterne heri. Dæk fadet til med folie.*Har du tid til det, må kyllingebrysterne gerne stå med rubben et par timer, – men det er ikke et must.
- Sæt fadet i midten af en forvarmet ovn, 130 grader almindelig ovn, og lad det stå i 3 timer.HUSK at lade folien blive på fadet, – det gør at kyllingen nærmest "damper" sig mør, og bliver rigtig lækker saftig.
- Efter 3 timer er kyllingen smør mør og saftig, – og lige til at trække fra hinanden med 2 gafler.*Hæld halvdelen af væden fra fadet over i en beholder, – noget kylling afgiver mere væde end andet. Du kan efterfølgende tilsætte denne mængde væde til kødet som du foretrækker, – det giver også kødet mere smag. Jeg synes det er mega lækkert når det er rigtig juice, så jeg bruger det meste af væden fra kødet.
- Server i pita, wraps, burger eller lignende.

Lææækker opskrift ❤️ Jeg serverede den med dine skønne fladbrød ❤️
Hejsa
Hvor er det dejligt at høre, – tusind tak fordi du skriver det 🙂
Kh Dianna
Kunne må få opskriften på den lækre salat der er på billedet ?
Hej Henriette
Det kan du tro, – det er min Cole slaw opskrift, her lavet med både rød og grøn spidskål 🙂
https://gourministeriet.dk/coleslaw/
Kh Dianna
Det ser så lækkert ud.
Du skriver at fadet med kylling skal dækkes til med folie – er det så længe den trækker? Eller skal den også være tildækket når den kommer i ovnen?
Hej Mickey
Tusind tak 🙂
Fadet skal være dækket med folie når det tilbereder i ovnen 🙂
Dbh Dianna
Helt fantastisk lækkert! Falder bare fra hinanden og har en lækker krydret smag. Dette bliver min nye “go-to”, når jeg skal lave pulled chicken til vores salater her hjemme!
Hej Sara
Det er jeg bare så glad for at høre, tusind tak for din besked 🙂
Kh Dianna
Fuldstændig vanvittig ringe opskrift. Kyllingen bliver knas tør ved 130 grader på almindelig ovn. Sikke en idiot der har lavet den opskrift og ødelægger en kylling på den måde
Og sikke da en “anonym” idiot der skriver sådan en kommentar!
Ærgerligt opskriften ikke falder i din smag, – men derfor kan man da godt tale ordentlig.
Rigtig god aften.
Mvh Dianna
Min yndlings opskrift. Bruger den til madpakker med din lækre salat. Tak for lækre opskrifter ❤️
Hej Mette
Åhhh hvor gør det mig bare glad at høre, tusind tak for din dejlige besked 🙂
Kh Dianna
Det lyder rigtig lækkert. Hvis jeg tilbereder en hel kylling, hvor længe vil du så anbefale den skulle steges?
Tak for alle dine gode opskrifter.
Hej Danielle
Tusind tak 🙂
Uhhhh, det har jeg faktisk ikke prøvet, – så vil være ked af at gætte for meget.
Men tænker umiddelbart lidt samme metode og grader, – måske en smule længere.
Hæld gerne en smule vand i bunden af fadet som kyllingen lægges i, – bare 1 dl og så hold øje undervejs 🙂
Kh Dianna
Mega lækkert, det til min datters fødselsdag for 25 mennesker, lavede det om formiddagen og varmede kødet hurtigt på grillen om aftenen sammen med det ekstra væske. Alle var helt vilde og ville have opskriften.
Hej Stine
Åhhh hvor er det bare dejligt at høre, – tusind tak fordi du skriver det 🙂
Kh Dianna
Det er sgu lækkert
Hej Jonas
Ej hvor godt at høre, tusind tak 🙂
Dbh Dianna
Hej. Ofte når vi køber kyllingebryst er der tilsat vand. Kan man bruge disse eller anbefales kyllingebryst uden tilsat vand
Hej Charlotte
Jeg bruger selv oftest dem fra supermarkedet, også med tilsat vand, og det fungerer upåklageligt.
Så det kan du sagtens gøre 🙂
Kh Dianna
Tak for en super nem og lige-at-gå-til opskrift! Forsøgte med 2 bryster til bare os to herhjemme og resultatet sad lige i skabet, som man siger.
Hej Rikke
ihhh hvor er det godt at høre – tusind tak for din skønne feedback 🙂
Kh Dianna
Virkelig lækker det må jeg snart lave igen
Hej Signe
Eh hvor dejligt at høre, – tusind tak fordi du skriver det 🙂
Kh Dianna