Rocky Road
Opskrift på rocky road konfekt med skumfiduser, dumle, pistacie og peanuts.

Nem og lækker chokolade konfekt, der kan laves på ingen tid. Denne rocky road er fyldt med skumfiduser, saltede peanuts, dumle og en lille håndfuld usaltede pistacienødder for at give den lidt farve.
Du kan bruge lige præcis hvad du ønsker, – kiks, mandler, hasselnødder eller noget helt andet. En nem og super lækker snack, perfekt året rundt og gerne på julebordet.

Rocky Road
Opskrift på rocky road konfekt med skumfiduser, dumle, pistacie og peanuts.
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Ændre antal
Gourministeriets kogebøger – Spar op til 125 kr.Hurtig levering og gratis signering hvis du ønsker det 🙂 Bestil her
Video af opskriften
Ingredienser
- 300 g chokolade, ca. 55%
- 25 g smør
- 100 g dumle
- 100 g små skumfiduser
- 100 g saltede peanuts
- 30 g usaltede pistacienødder (kan undlades)
Gourministeriet Premium
Med Gourministeriets app får du en reklamefri oplevelse på både web og app, adgang til kalorier og energifordeling på 400+ opskrifter (opdateres løbende), mulighed for at gemme dine favoritter samt notifikationer når nye retter lander. Læs mere herSådan gør du
- Smelt chokoladen over et vandbad, – sluk for blusset og rør smørret i. Rør til du har en ensartet glat chokolade.Lad chokoladen køle let af inden du vender "fyldet" i.
- Vend peanuts, pistacie og skumfiduser i chokoladen.
- Halver dumle karamellerne og vend også disse i chokoladen.
- Hæld chokoladen i en lille form på ca. 18×22 cm, beklædt med bagepapir. Glat den ud så den fylder hele formen og stil på køl et par timer.
- Skær chokoladen ud i passende stykker efterhånden som det skal serveres. Opbevar chokoladen på køl, men tag den gerne ud 5 minutter før der skal serveres, så karamellerne får lidt temperatur.
Næringsindhold (pr. servering)
Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer.
