Rocky Road
Opskrift på rocky road konfekt med skumfiduser, dumle, pistacie og peanuts.

Ingredienser
- 300 g chokolade, ca. 55%
- 25 g smør
- 100 g dumle
- 100 g små skumfiduser
- 100 g saltede peanuts
- 30 g usaltede pistacienødder (kan undlades)
Sådan gør du
- Smelt chokoladen over et vandbad, - sluk for blusset og rør smørret i. Rør til du har en ensartet glat chokolade.Lad chokoladen køle let af inden du vender "fyldet" i.
- Vend peanuts, pistacie og skumfiduser i chokoladen.
- Halver dumle karamellerne og vend også disse i chokoladen.
- Hæld chokoladen i en lille form på ca. 18x22 cm, beklædt med bagepapir. Glat den ud så den fylder hele formen og stil på køl et par timer.
- Skær chokoladen ud i passende stykker efterhånden som det skal serveres. Opbevar chokoladen på køl, men tag den gerne ud 5 minutter før der skal serveres, så karamellerne får lidt temperatur.