
En skøn, cremet og virkelig lækker one pot pasta med hjemmelavet mexicansk krydderi, – perfekt til ugens vegetar dag.
Denne one pot pasta minder meget om min one pot mexicansk pasta med oksekød og cheddar, men denne er lavet uden kød, og i stedet for fyldt med fiberrige bønner og linser, et super godt, mættende og smagfuldt alternativ til kødet.
Du kan til hver en tid erstatte hjemmelavet mexicansk krydderi med en taco mix eller lignende, – men prøv at lave dit eget krydderi, det smager fantastisk.

One pot mexicansk vegetar pasta
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 1 dl
røde linser
- 1
stor løg, finthakket
- 4
forårsløg, fintsnittet
- 4 fed
hvidløg, revet eller presset
- 1
rød peberfrugt, finthakket
- 10 skiver
syltede jalapeños, finthakkede
- 1 ds
hakkede tomater
- 1 ds
kidneybønner
- 1 ds sorte bønner (kan erstattes af en ekstra dåse kidneybønner)
- 3 spsk
tomatkoncentrat
- 8 dl
grøntsagsbouillon, - måske en smule mere eller mindre, kommer an på valg af pasta
- 3 spsk
mexicansk krydderi eller tacomix
- 350 g
pasta, - koge tid over 8 min. for at stivelsen når at jævne bouillonen
- 200 g
revet cheddar
-
Salt og peber
-
Olie
-
Creme fraiche og finthakket persille/forårsløg toppe til pynt
Sådan gør du
- Varm lidt olie i en gryde og svits løg, hvidløg og peberfrugt af ved middel varme et par minutter.
- Tilsæt jalapeños og mexicansk krydderiet, og varm igennem et par minutter.
- Skyl linserne i koldt vand, og tilsæt dem samme med tomatkoncentrat og lad det varme med et par minutter.
- Hæld de hakkede tomater over samt halvdelen af bouillonen og lad retten små simre i 15 min. Tilsæt løbende bouillon så retten ikke koger tør, - den skal være lækker blød i konsistensen, ikke tør og heller ikke for våd.
- Hæld pasta i retten, tilsæt resten af bouillonen og kog til pastaen er al dente, - det kræver muligvis et par minutter mere end beskrevet på posen. Rør jævnligt så ikke retten brænder på, og tilsæt evt. mere væde hvis der er behov. Et par minutter inden pastaen er færdig kogt tilsættes de drænede og skyllede bønner og varmes med.
- Vend cheddarost i retten og smag til med salt og peber.
- Server retten toppet med iskold creme fraiche, fintsnittet forårsløg og persille.



Pingback: Mexicansk one pot pasta - Opskrift på one pot pasta med oksekød
Hel familiens ynglings one pot pasta ret
Hej Louise
Hvor er det bare dejligt at høre – tusind tak for din besked:)
Kh Dianna
Pyh det gav varmen :-). Kan den fryses med pasta og bønner? Eller er det bedre at vente med at tilsætte det? Kunne godt tænke mig at lave en kæmpe portion både for at have noget nemt i fryseren og for at kunne få brugt bare lidt mere af glasset med jalapenos. Man kan jo knapt se, at jeg har taget af det, og det har kun en holdbarhed på 3-7 dage efter åbning :-(.
Hej Ditte
Det kan du sagtens gøre, – både med pasta og bønner 🙂
Nej de er jo ret stærke de små grønne banditter, – så det er ikke mange man får taget af glasset 😉
Rigtig dejlig dag 🙂
Kh Dianna
Hovsa. Jeg glemte helt at tilsætte osten…..
Haha, – det skal du gøre næste gang, det er jo næsten det bedste 😉
One pot veg pasta smager pragtfuldt. Fedt med alt det fiber (jeg brugte fuldkorns pasta). Da vi ikke spiser/tåler mælkeprodukter tilføjede jeg en Oat cuisine (veg/havre madlavningsfløde fra Naturli’) i stedet for ost. Det laver jeg snart igen
Hej Susanne
Ej hvor er det bare dejligt at høre altså – fedt du kunne lude den 🙂
Tusinde tak for din dejlige besked 🙂
Kh Dianna
Pyha ikke en særligt velafstemt ret. Alt for meget tomatsmag og dårlig krydring. Derudover er det helt forkert at kalde det en One-Pot. Idéen er, at man smider alt i en gryde, tænder for blusset og spiser, når retten er klar.
Hej Thomas
Der er vi så slet ikke enige. Det kan godt være one pot startede som et fænomen hvor man smider det hele i gryden på en gang – men den fase er de fleste vist over.
Ved at tilberede de forskellige ingredienser løbende får du de bedste smage frem i retten – og da det hele er tilberedt i én gryde, vil jeg absolut kalde det en one pot.
At den ikke falder i din smag er super ærgerligt.
Dbh Dianna
Virkelig bare en lækker og nem hverdagsret!
Hej Malene
Åhhh hvor skønt du skriver det, tusind tak 🙂
Kh Dianna