Lækre madvafler toppet med grillet squash og snackpeber, feta, salater og en lækker hjemmelavet flækærte hummus.
Det smagte afsindig godt, – og fyldet kan naturligvis varieres alt efter hvad du ligger inde med. Du kan også toppe den med en hjemmelavet ruccola pesto, forskellige varianter af hummus eller hvad du foretrækker.
Vegetar vafler med grillet grønt og flækærte hummus
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Vaffeldej
- 100 g
hvedemel
- 80 g
boghvedemel (kan erstattes af hvedemel)
- 3
æg
- 2 dl
mælk
- 1 tsk
bagepulver
- 3/4 tsk
salt
-
Spray fedt til bagning
Topping
- 1 portion
flækærte hummus, pesto eller lignende
- 1
stor squash
-
1-2 snackpeber
- 200 g
feta
-
Blandet salater og krydderurter/mikro grønt
-
Salt og peber
-
Olie
Sådan gør du
Vafler
- Rør alle ingredienserne til vaflerne samme, gerne med en håndmixer.
- Tænd vaffeljernet på middelvarme og sprøjt fladerne med sprayfedt.
- Hæld vaffeldejen på og bag vaflerne til de er gyldne og gennembagt.
Topping
- Skær squashen i tynde strimler på den lange led, og skær snack peberen fri af kernehuset.
- Varm en smule olie på en grillpande og grill grøntsagerne ved middel varme på begge sider og krydr med salt og peber. De skal ikke have meget mere end et par minutter på hver side.
- Skær snack peberen ud i passende stykker, og rul squash skiverne.
- Top vaflerne med salater, ruller af squash, snack peber, smuldret feta og hummus.