Madvafler toppet med en frisk og lækker laksesalat med friske urter.
Et nemt og virkelig lækkert måltid der kan serveres til frokost eller aften, og som kan laves på under 30 min.
Reklame// Jeg har igen haft fornøjelsen af et skønt samarbejde med Cuvee Champagne, – og de har til denne laksesalat anbefalet en flaske Paul Etienne Saint Germain – Charme.
Charme er en uovertruffen skøn Grand Cru Champagne, – den er frisk, fyldig og fed på den helt rigtige måde.
75% Pinot Noir giver den krop, kraft og fylde mens de 25% Chardonnay bidrager med en dejlig lethed, elegance og finesse.
Den går forrygende til alle former for fiske retter, – og denne kombination af Charme serveret til denne fyldige og friske laksesalat, går bare virkelig godt i spænd sammen.
Cuvee Champagne giver dig en fantastisk vejledning af deres skønne produkter, og deres champagner smager virkelig vidunderligt. Derudover kan du også købe de smukkeste champagneglas, – bl.a. dem som du ser på billederne herunder. Altid et besøg værd.
Vafler med laksesalat og urter
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Vaffeldej
- 100 g
hvedemel
- 80 g
boghvedemel (kan erstattes af hvedemel)
- 3
æg
- 2 dl
mælk
- 1 tsk
bagepulver
- 3/4 tsk
salt
-
Spray fedt til bagning
Laksesalat
- 200 g
Fanø laks eller anden god røget laks
- 1 1/2 dl
creme fraiche
- 2 spsk
mayonnaise
- 1/2
lille rødløg, finthakket
- 3 spsk
dild, finthakket
- 2 spsk
purløg, finthakket
- 2 spsk
citron
-
Salt og peber
-
Sprøde salater, krydderurter og lidt finthakket rødløg til anretning
Sådan gør du
Laksesalat
- Hak laksen og læg den til side.
- Rør creme fraiche, mayonnaise, rødløg, dild og purløg sammen i en skål, og vend laksen heri.
- Smag laksesalaten til med citronsaft, salt og peber. Stil på køl til den skal serveres.
Vafler
- Rør alle ingredienserne til vaflerne samme, gerne med en håndmixer så du sørger for der ingen klumper er i dejen. Rør dog ikke for længe så du aktiverer gluten i melet.
- Tænd vaffeljernet på middelvarme og sprøjt fladerne med sprayfedt.
- Hæld vaffeldejen på og bag vaflerne til de er gyldne og gennembagt.
- Top vaflerne med lidt sprøde salater, laksesalat og forskellige krydderurter, - og server med et glas kølig Charme.