Skindstegt kulmule - Opskrift med lun rosenkålssalat

Skindstegt kulmule med kaperssmør og lun rosenkålssalat

Anbefal


Lækker smør stegt kulmule serveret med en skøn kaperssmørsauce samt en lun rosenkålssalat med ristede hasselnødder, – et nem og virkelig lækkert måltid.
Jeg er vild med kulmule, strukturen er blød og lækker, og den smelter nærmest på tungen. Om du vil spise skindet er valgfrit, men husk at rense for skæl hvis du vil prøve det.

Skindstegt kulmule med kaperssmør og lun rosenkålssalat

By Dianna Brinch Personer: 4
Tid: 30 min.

Opskrift på lækker skindstegt kulmule serveret med kaperssmør og skøn lun rosenkålssalat med ristede hasselnødder.

Ingredienser

  • Fisken
  • 600-700 g kulmulefilet
  • 20 g smør
  • Lidt sukker, ca. 1/2 tsk
  • Salt
  • Smørsauce
  • 100 g smør
  • 2 skalotteløg, finthakket
  • 1 citron, saft og fintrevet skal heraf
  • 1 glas kapers, 60-100 g, drænet for væde
  • 1 håndfuld persille, finthakket
  • Salt og peber
  • Lun rosenkålssalat
  • 400 g rosenkål
  • 50 g smør
  • 60 g ristede hasselnødder, grofthakket
  • 1 spsk honning
  • 1 håndfuld persille, finthakket
  • 1/2 citron, fintrevet skal heraf
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

1

Lun rosenkålssalat Rens rosenkålene og gem de yderste blade til pynt. Overhæld blade og rosenkål med kogende vand og skyl derefter i koldt vand, - på den måde får de et flot grøn farve.

2

Halver de største rosenkål, og lad de mindste forblive hele.

3

Smelt smørret på en pande og steg rosenkålene ved middel varme til de er gyldne, - ca. 3-5 min.

4

Hæld de grofthakkede hasselnødder over sammen med citronskal, persille og honning og smag til med salt og peber.

5

Inden servering vendes de friske rosenkålsblade i salaten.

6

Fisken Rens fisken grundigt, evt. også for skæl hvis skindet skal spises. Det gøres nemt med bagsiden af en kniv der køres mod skællaget på skindsiden, - skyld derefter stykket og dup det tørt i et viskestykke.

7

Del fisken i 4-8 stykker, drys med en smule sukker og salt og lad det stå i 5-10 min.

8

Smelt smørret på en pande ved middel varme, det skal lige akkurat bruse uden at det branker. Steg fisken, på skindsiden i ca. 3-5 min. (alt efter tykkelse), vend stykkerne, sluk for varmen og lad fisken stå 1 minuts tid ved eftervarmen. Læg fisken til side og brug samme pande til saucen.

9

Smørsaucen Smelt smørret på panden og steg løgene klare ved middel varme. Hæld kapers over sammen med citronsaft og fintrevet citronskal og varm igennem.

10

Tilsæt persille og smag til med salt og peber.

11

Anret kulmule på en tallerken, overhæld med kaperssauce og server med den lune rosenkålssalat.

Skindstegt kulmule - Opskrift med lun rosenkålssalat
Skindstegt kulmule – Opskrift med lun rosenkålssalat
Skindstegt kulmule - Opskrift med lun rosenkålssalat
Skindstegt kulmule – Opskrift med lun rosenkålssalat

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Gourministeriet bruger Akismet for at reducere spam. Læs mere om databehandling her.