Ribeye, bønnesalat og ovnsbagte kartofler - Opskrift på bøf og tilbehør

Ribeye, bønnesalat og ovnbagte kartofler

Lækker saftig ribeye serveret med ovnbagte kartofler, bagte løg og lun bønnesalat med soltørrede tomater. Et måltid med masser af smag, og som kan laves på relativt kort tid.
Server evt. med en god hjemmelavet bearnaise, pebersauce eller lignende.

Ribeye, bønnesalat og ovnsbagte kartofler - Opskrift på bøf og tilbehør

Ribeye, bønnesalat og ovnbagte kartofler

Opskrift på saftig bøf serveret med lun bønnesalat og ovnbagte kartofler.
Bedøm opskriften — Jeg håber den smagte dejligt?
4.86 fra 27 stemmer
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Samlet tid: 45 minutter
Ændre antal4 personer
Gourministeriets kogebøger
Spar op til 125 kr. — hurtig levering og gratis signering
Bestil her →
Premium Dine værktøjer
Favoritter, noter & indkøbsliste
Gem opskrifter, tilføj private noter og brug indkøbslisten.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst

Video af opskriften

Ingredienser

Bøffen

  • 4 gode bøffer, jeg foretrækker ribeye
  • Salt og peber
  • Olie

Salaten

  • 200 g haricot verts, gerne friske
  • 250 g aspargesbroccoli
  • 1 håndfuld pinjekerner
  • Lidt olie

Marinaden

  • 70 g soltørrede tomater, skåret i strimler
  • 3/4 dl olivenolie, – eller olien fra de soltørrede tomater
  • 1 håndfuld persille, finthakket
  • 3 stilke basilikum, bladene heraf – finthakket
  • 2 fed hvidløg, revet eller presset
  • 50 g parmesan, knust/grofthakket
  • Salt og peber

Tilbehør

  • 1 kg små kartofler
  • 2-3 løg
  • 1-2 spsk olie
  • Salt og peber
  • Evt. andet krydderi
Få Gourministeriets app — uden reklamer
Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Fremgangsmåde

Tilbehør

  • Rens kartoflerne fri for urenheder, men lad skrællen blive på. Dup dem tørre i et viskestykke.
  • Vend kartoflerne med en smule olie og salt, og fordel dem på en bageplade.
    Tilsæt evt. andre krydderier alt efter ønske.
  • Halver løgene og sæt dem med skærefladen nedad på samme bageplade, – gnid dem gerne i lidt af olien fra kartoflerne.
  • Bag kartofler og løg i en forvarmet ovn ved 180 grader, almindelig varme, i ca. 30-40 min.

Bøffen

  • Tag bøfferne ud i god tid og krydr dem med salt og peber.
  • Varm lidt olie op på en pande, den skal være rygende varm.
  • Steg bøfferne ved høj varme, i et par minutter på hver side, – alt efter tykkelse og hvordan bøffen ønskes tilberedt.
  • Læg bøfferne til side på et skærebræt og lad dem trække mens salaten laves.

Marinaden

  • Rør ingredienserne sammen til marinaden og krydr med salt og peber.
  • Lad marinaden trække på køkkenbordet mens salaten tilberedes.

Salaten

  • Rist pinjekernerne på en tør pande og læg dem til side.
  • Er dine haricot verts friske skal de skylles grundigt, og enden med stilken skæres af. Er de frosne kan du tage dem direkte fra frost.
  • Rens aspargesbroccolien og halver stilkene på den lange led.
  • Varm en smule olie på en pande, og steg haricot verts og asparges broccoli af ved god høj varme i ca. 5 minutter, – eller til de er tilberedt som ønsket. Krydr med salt og peber.
    Begge grøntsager skal gerne stadig have bid.
  • Hæld dem over i en skål, og vend dem godt sammen med marinaden. Du kan også vende dem med marinaden på panden, – der vil noget af parmesan blot smelte en smule pga. varmen fra panden.

Anretning

  • Server bøffen med de ovnbagte kartofler, bagte løg og den lune bønnesalat, – drys med ristede pinjekerner.
    Giv evt. løgene lidt "brændt" overflade med en gasbrænder.

Næringsindhold

Premium
Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Angivet pr. servering.
Næringsindhold er for Premium
Se kalorier, protein, fedt, kulhydrater og mere pr. servering.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Ribeye, bønnesalat og ovnsbagte kartofler - Opskrift på bøf og tilbehør
Ribeye, bønnesalat og ovnsbagte kartofler – Opskrift på bøf og tilbehør
Ribeye, bønnesalat og ovnsbagte kartofler - Opskrift på bøf og tilbehør
Ribeye, bønnesalat og ovnsbagte kartofler – Opskrift på bøf og tilbehør

Kommentarer

  1. Charlotte

    Kan man lave marinaden dagen før?

  2. Charlotte

    5 stars
    Lækkert og virkelig god bønnesalat ☺️

  3. 5 stars
    Super lækker ret. Går godt sammen med et glas Pinotage og Cabernet Sauvignon. Solbær is til dessert, de’ bare perfekt.

  4. Flemming G

    Jeg har en ide om at erstatte oksekødet med kalvekød
    Hvad vil du anbefale som en evnt. sauce ??
    Mvh Flemming G

    • Hej Flemming

      Jeg beklager mit sene svar, – beskeden havde forputtet sig.
      Jeg vil nok gå med en rødvinssauce, en pebersauce eller trøffelsauce, – bearnaise er også være super lækkert til.

      Rigtig glædeligt jul 🙂

      Dbh Dianna

  5. Camilla

    Jeg synes der står noget bearnaisesauce i baggrunden på billedet. Er der opskrift på den?

    Vh. Camilla

  6. Jakob S.

    Lækker opskrift vi fik den i lørdags.

Skriv et svar til Runi Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)