Lækre sprøde pizzaer toppet med frisk mozzarella, blå kornblomst og valnødder – bagt og serveret med frisk ruccola. Denne her hvide pizza smager ustyrlig godt, – enkel og lækker og med en skøn smag af blåskimmel. Det kræver naturligvis at du kan lide blåskimmel, og det er vi altså vilde med herhjemme.
Gem gerne lidt blåskimmel til at putte på pizzaen efter bagning, – det smager helt vidunderligt. Blå kornblomst kan skiftes ud med gorgonzola eller anden blåskimmelost, – alt efter smag og hvad du kan få fat i.
Pizza med blåskimmel, valnødder og ruccola
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 1 portion pizzadej – klik her
- 3 friske mozzarella
- 200 g blå kornblomst
- 80 g valnødder
- 4 håndfulde ruccola
- Friskkværnet peber
Sådan gør du
- Dræn mozzarellaerne for væde og mas så meget væde ud som muligt. Jeg krammer dem gerne i lidt køkkenrulle, – så de er helt tørre.
- Del dejen i 4 og rul ud i tynde cirkler på ca. 30 cm i diameter.
- Fordel mozzarellaen på bundene sammen med blå kornblomst. Gem gerne 50 g blå kornblomst til at fordele på pizzaerne efter bagning – det er vildt lækkert.
- Knus valnødderne og drys dem over pizzaerne og krydr med peber.
- Bag pizzaerne til de er sprøde og gyldne, – i en forvarmet ovn, ca. 12-15 min ved 250 grader. Hold øje, – ovne varmer forskelligt.
- Top med resten af kornblomst osten og masser af frisk ruccola.