
Forkæl dig selv med den lækreste påskeis, der kombinerer alt det bedste fra påsken i én skøn dessert. Denne is er cremet, sød og med en frisk syrlighed, der giver den perfekte balance mellem det friske og det søde.
Den laves uden ismaskine, så alle kan være med. Isbasen røres piskes hurtigt sammen af fløde og kondenseret mælk, og så tilsættes knuste påskeæg, blødt påskeskum og et tvist af citronsaft og -skal, der virkelig sætter prikken over i’et.
Nyd isen i en vaffel, en skål eller som tilbehør til en lækker citronkage. Uanset hvordan du serverer den, er det den perfekte dessert til påskens hyggelige stunder.
Tips til opskriften
Servering: Perfekt i en skål, en sprød vaffel eller som tilbehør til en skøn citronkage.
Smagsbalance: Citronsaften og -skallen giver en frisk kontrast til det søde og gør isen endnu mere lækker.
Variation: Brug dine yndlingspåskeæg og skumfiduser for et personligt touch.

Påske is – Is med påskeæg og citron uden ismaskine
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 1/2 l piskefløde
- 1 ds kondenseret mælk á ca. 400 g
- 2 tsk vaniljesukker
- 1 citron, fintrevet skal heraf
- 3 spsk citronsaft
- 170 g blandede påskeæg
- 70 g påskeskum
Sådan gør du
- Hak påskeæggene groft, og klip påskeskum ud i mindre stykker.
- Hæld piskefløde, kondenseret mælk og vaniljesukker i en skål, og pisk det til cremen tykner. Cremen skal være så tyk, at den kan holde påskeæg og skum, uden de falder til bunden.
- Tilsæt citronskal og citronsaft og vend det samme med cremen.
- Vend påskeæg og skum i iscremen – gem evt. lidt til toppen.
- Hæld iscremen i en form, og top evt. med en smule påskeæg.
- Dæk isen til og sæt den i fryseren i ca. 4 timer. Tag påskeisen ud af fryseren 10-15 minutter før den skal serveres.

Jeg skal helt sikkert prøve din opskrift
Jeg er dog bange for, om jeg får iskrystaller i. Kan jeg gøre noget, for at det ikke sker? (Jeg er ikke en haj til is, men jeg vil forsøge alligevel).
1000 tak for dine lækre opskrifter!
De er altid min go to, når der skal noget lækkert på bordet
Hej Laila
Jeg har aldrig prøvet at de her hurtige is danner iskrystaller – så har faktisk ikke nogle råd til at undgå det.
Men synes engang jeg har hørt noget med at hvis man tilsætter lidt alkohol til ismassen så skulle den ikke danne krystaller. Men om det virker, ved jeg ikke 🙂
Og tak for de søde ord, hvor er du sød at skrive det 🙂
Kh Dianna
Vildt lækker påske is og så nem at lave. Mums!!
Hejsa
Det er jeg så glad at høre – tusind tak 🙂
Kh Dianna
Hej ☺️
Hvor stor er formen du bruger?
Bedste hilsner Mette
Hej
Mit fløde og kondenserede nøk skiltes af ??
Hvorfor. Gjorde som opskriften beskrev.
Mvh Lenette
Hej Lenette
Det har jeg aldrig hørt om før – piskede du det for meget mon?
Hvis man synes det er nemmere kan man også piske fløden til en blød flødeskum og vende den kondenserede mælk heri 🙂
Kh Dianna
Det blev aldrig tykt. Kun grynet, fløden til smør og kondenseret mælk lå tyndt tilbage.
Hejsa
Jeg har lavet denne type is virkelig mange gange, og har aldrig oplevet det du beskriver.
Jeg har lavet det både hvor fløden piskes til flødeskum først og den kondenserede mælk røres i, og som her, hvor det hele piskes på en gang, og det virker hver gang.
Så ved sørme ikke hvad der er gået galt?
Dbh Dianna
God is
Hej Randi
Tusind tak for din dejlige besked 🙂
Kh Dianna
Hej
Overvejer at lave denne lækre is som én af desserterne til årets påskefrokost er det mon muligt at køre den på ismaskine ?
Tak for en skøn blog med mange dejlige og lækre opskrifter
Hej Ulrikke
Du kan sagtens køre den på ismaskine, det skulle der ikke være noget i vejen for 🙂
Kh Dianna