
Små ovnbagte kartofler serveret med fed creme fraiche og caviar, – fantastisk lækker appetizer der er super nem at lave, og som virkelig er et hit blandt gæsterne.
Her kan selv dem der ikke er de største caviar fans være med, da hele sammensætningen bare er super lækker. Den let sprøde kartoffel smager skønt sammen med den kolde creme fraiche toppet med caviar og lidt knuste chips over.
Vi blev inspireret af denne fantastiske appetizer da vi fik den hos nogle venner, og den er siden da blevet serveret herhjemme flere gange.

Ovnbagte kartofler med caviar
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 20
små kartofler, - mundret størrelse
- 1 ds
god caviar
- 4 spsk
creme fraiche 38%
- 1 håndfuld rodfrugtchips, blå chips eller lignende
-
Salt
-
Olie
- Evt. finthakket purløg
Sådan gør du
- Rens kartoflerne fri for urenheder og dup dem tørre i et viskestykke.
- Vend dem i en smule olie og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir, - krydr med salt.
- Bag kartoflerne i en forvarmet ovn ved. 180 grader, almindelig ovn, i ca. 30-40 min.
- Lad kartoflerne køle af på køkkenbordet.
- Skær et kryds i toppen af hver kartoffel og mas den let så den åbner sig. Placer en klat creme fraiche på toppen af hver kartoffel og top derefter med caviar.
- Anret på et fad, knus en håndfuld chips ud over kartoflerne, drys evt. med purløg og server med et lækkert glas champagne.





De her har jeg lavet mange gange og de overrasker hver gang…
Hej Sigen
Tusind tak:)
Ja jeg synes også bare de er så lækre, og virkelig nemme:)
Du skal prøve dem jeg har lavet med urtecreme og bacon også, mums:)
Kh Dianna