Oreo cheesecake - Opskrift på nem cheesecake med oreo

Oreo cheesecake

Oreo cheesecake
Opskrift på nem og lækker cheesecake med oreo og hasselnødder.
Oreo cheesecake - Opskrift på nem cheesecake med oreo

Nem og lækker cheesecake fyldt med oreo’s i bund, midte og top, – et kæmpe hit hos både børn og voksne.
Min yngste datter elsker oreo’s og cheesecake, – så til hendes ønske til en fødselsdagkage var sole klar – Oreo cheesecake.
Jeg har blendet en god håndfuld ristede hasselnødder i bunden, de giver en vidunderlig smag – og ostecremen er blandet med lidt creme fraiche for at få en smule syre frem i kagen.
Kagen er virkelig nem at lave, og kan med fordel laves dagen i forvejen.

Oreo cheesecake - Opskrift på nem cheesecake med oreo

Oreo cheesecake

Opskrift på nem og lækker cheesecake med oreo og hasselnødder.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.57 fra 71 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Dessert
Køkken: Amerikansk, Dansk
Samlet tid: 6 timer
Ændre antal10 personer

Video af opskriften

Ingredienser

Kiksebund

Ostecreme

  • 250 g flødeost
  • 3 dl piskefløde
  • 1 dl creme fraiche
  • 150 g oreos – hele kiks
  • 100 g flormelis
  • 1 vaniljestang, kornene heraf
  • 4 blade husblas

Derudover

  • 150 g oreos til toppen
  • Evt. guldflager og sorte/creme chokoladekugler – disse er fra Special Moments
  • Kagering eller springform på ca. 18-20 cm
  • Kageplast

Sådan gør du

Kiksebund

  • Smelt smørret i en gryde.
  • Blend kiks (du skal ikke skrabe cremen ud, – du skal bruge hele kiksen) og nødder til en mellem fin mel, og rør det godt sammen med den smeltede smør.
    Blend evt. nødderne først, de skal have lidt længere end kiksene.
  • Beklæd en springform med bagepapir i bunden, og sæt herefter kageplast på indersiden af ringen. Bruges en kagering stilles denne på et skærebræt med et stykke bagepapir under, og indersiden af ringen beklædes med kageplast.
  • Hæld kiksemassen heri, og mas det godt ud så hele bunden er dækket og kiksemassen er mast godt sammen, – på den måde undgår du din kiksebund smuldrer når du skærer kagen.
  • Stil på køl og lad den hvile mens ostecremen laves.

Ostecreme

  • Udblød husblas i en stor skål kold vand i ca. 15 min.
  • Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland dem med en smule af flormelissen. Rør dem sammen med flødeost, creme fraiche og resten af flormelissen.
  • Pisk fløden til en blød flødeskum.
  • Knus oreo kiksene groft, – igen skal du bruge hele kiksen. Det gøres nemt i en pose som lige får lidt bank på toppen, – de kan også grofthakkes på et spækbræt.
  • Vend de knuste kiks sammen med ostecremen.
  • Smelt den udblødte husblas i en lille kasserolle ved helt lavt blus, – det tager ikke mange sekunder, så hold øje med det. Undlad at vride husblassen inden smeltning, – den lille mængde vand der hænger ved, gør det nemmere at styre smeltningen.
  • Fjern gryden fra blusset så snart husblassen er smeltet, og vend et par store skefulde ostecreme i gryden. Rør til det er fri for klumper og massen er afkølet.
  • Vend den afkølede husblasmasse i ostecremen, og rør derefter flødeskummen i.
  • Hæld ostecremen over kiksebunden, – fordel evt. cremen med en ske hvis der er behov for det, og bank den forsigtigt ned i bordet, for at slå evt. luftbobler ud af cremen.
  • Sæt kagen tilbage i køleskabet, og lad den sætte sig i min. 3 timer, – eller gerne natten over.
  • Inden servering pyntes kagen med knuste oreos og evt. sprøde chokoladekugler og guldflager.
Oreo cheesecake - Opskrift på nem cheesecake med oreo
Oreo cheesecake – Opskrift på nem cheesecake med oreo
Oreo cheesecake - Opskrift på nem cheesecake med oreo
Oreo cheesecake – Opskrift på nem cheesecake med oreo
Oreo cheesecake - Opskrift på nem cheesecake med oreo
Oreo cheesecake – Opskrift på nem cheesecake med oreo

Kommentarer

  1. Vivi Slavensky

    Hej
    Det fremgår ikke helt tydeligt, om selve kiksemassen (altså det hvide i kiksen) skal bruges i bund og ostecreme, eller om det kun er det brune af kiksen?
    På forhånd tak

  2. Hej:-)
    Jeg skal i gang med at bage kagen i dag, men er rigtig meget i tvivl om, hvorvidt det hvide fyld skal fjernes inden jeg går i gang med bund og ostecreme??
    Kan du hjælpe mig med at afklare dette?
    På forhånd tak
    Vivi

    • Hej Vivi

      Hvor lyder det dejligt, – så håber jeg den falder I jeres smag:)

      Det hvide fyld skal du blot lade blive i dine oreos, – både til bunden og cremen:)

      Rigtig god fornøjelse:)

      Kh Dianna

  3. Hej Dianna, tak for alle dine lækre opskrifter 🙂 tror du man kan leve denne uden husblas? Kh Nina

    • Hej Nina

      Tusind tak for din dejlige besked 🙂
      Uha, – jeg er ikke sikker på kagen vil kunne holde formen hvis den laves uden husblas, – det tvivler jeg faktisk på.
      Så skal du vælge at lave den portionsanrettet i små glas 🙂

      Kh Dianna

  4. Anonym

    Hej Nina
    Man kan bruge den veganske agar agar, det er lavet på tang og ikke svin som husblas er jeg plejer at forsøg mig frem med mængden

    • Tusind tak for dit input, – det er hermed givet videre 🙂

      Kh Dianna

    • Stine Hofgaard

      Den ser dejlig ud. Den skal jeg lave til min datters fødselsdag. Vi blir 14, mon der er nok eller skal jeg doble den op?
      Kh Stine ♥️

      • Hej Stine

        Uhhh til 14 er den nok lige i underkanten, – men 1 1/2 portion burde være nok:)

        Så enten skal du doble op og lave 2 kager, – eller lave 1 1/2 portion i en form på ca. 24 cm:)

        God fornøjelse, og tillykke med din datter:)

        Kh Dianna

        • Stine Hofgaard

          Tusind tak for dit svar den blir bare doblet op vi skal nødig gå ned på kage og kun dejligt hvis der blir noget til overs ♥️

  5. Anonym

    2 stars
    Hej Nina
    Er der et alternativ, man kan bruge i stedet for kageplast? Mvh Dorthe

    • Hejsa Dorthe

      Du kan bruge bagepapir i stedet for, som du klipper til og sætter på indersiden af kageringen.

      Dbh Dianna

  6. Søs Capion

    Hej. Jeg lavede den i går, ovre ikke i tvivlsom noget. Jeg fik stor ros for den, så tak for opskriften❤️

  7. Hvor mange diameter er din springform?

  8. 5 stars
    Er der en nem måde at få den hel over på et serveringsfad, tænker jeg kan få problemer med at den går itulyder ellers som en nem og lækker opskrift.

    • Hej Ulla

      Jeg har aldrig selv oplevet at den går i stykker, – men du kan sagtens lave kagen direkte på serveringsfadet også:)

      Kh Dianna

  9. Hej
    Skal der slet ikke noget af det hvide fra Oreosne ind i selve ostecremen? eller har jeg misforstået noget.

    På forhånd tak!

    • Hej Nina

      Du skal bruge “hele” kiks i både bund og creme, – så der både er creme og kiks i bund og ostecreme:)

      Kh Dianna

  10. Helena

    Hej
    Kan man fryse kagen.

    På forhånd tak.

  11. Glæder mig til at lave kagen i dag
    Men er i tvivl
    (Med Det hvide fyld)står der under ostecremen punkt 4. Er det hvide fyld det fra punkt 2. Jeg skal blande knuse sammen med eller er det noget andet

    • Hej Linda

      Ej hvor dejligt altså:)

      Arh ja, det er måske lidt dumt skrevet.
      Det er det hele af kiksene du skal bruge, – både i bund og cremen:)

      Kh Dianna

  12. Hej
    Kan man bruge noget andet end cremefraiche? Og kan man bruge mandler istedet for hasselnødder?
    Mvh Anna

    • Hej Anna

      Du kan sagtens bruge ekstra flødeost, græsk yoghurt eller lignende – og hasselnødderne kan erstattes med mandler eller helt undlades 🙂

      Kh Dianna

  13. Lisbeth

    Hvilken fedtprocent skal cremefraiche være?

Skriv et svar til Anonym Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)