Mexicansk pulled chicken - Saftig kylling til tacos og wraps

Mexicansk pulled chicken

Denne mexicanske pulled chicken er en smagsbombe af krydderier, frisk lime og hvidløg, der smelter sammen i en saftig, mør kylling. Kyllingebrysterne krydres med en aromatisk blanding af bl.a. stødt spidskommen, koriander, paprika, kanel og hvidløg, hvorefter de bages under staniol ved svag varme i ovnen i 3 timer. Resultatet er juicy og smørmør kylling, der er lige til at “pulle” og bruge i dine yndlingsretter.

TIP! Du kan opleve, at kyllingen ikke afgiver meget væde under tilberedningen. Dette sker typisk, hvis du har fået fat i kylling, der ikke er tilsat nogen former for væske. Tjek derfor efter en times tid – hvis bunden af fadet er helt tør, kan du tilsætte lidt bouillon, så kyllingen får en let dampning under stanniolen.

Ønsker du en mere klassisk Tex-Mex smag? Så kan du erstatte krydderierne med en taco-mix i mængden svarende til antal gram kylling – nemt og lækkert!

Sådan serverer du din pulled chicken:

  • tacos med friske toppings – Sprød salat, tomat, guacamole og salsa
  • På tostadas for en sprød kontrast – Toppet med cremet guacamole og iskold creme fraiche
  • Over nachos med ost og salsa – Eller en pico de gallo og sprød salat
  • wraps eller quesadillas – Med dressing og friske salater
  • Som fyld i en bagt kartoffel med en frisk salat – og en god creme fraiche dressing

Uanset hvordan du serverer den, vil den her mexicanske pulled chicken uden tvivl blive et hit ved middagsbordet.

Mexicansk pulled chicken - Saftig kylling til tacos og wraps

Mexicansk pulled chicken

Opskrift på mexicansk pulled chicken.
Bedøm opskriften — Jeg håber den smagte dejligt?
5 fra 3 stemmer
Ret: Frokost, Hovedret
Køkken: Mexicansk
Nøgleord: Braiseret, Mexicansk, Pulled chicken
Samlet tid: 3 timer
Ændre antal6 personer
Gourministeriets kogebøger
Spar op til 125 kr. — hurtig levering og gratis signering
Bestil her →
Favoritter, noter & indkøbsliste
Gem opskrifter, skriv private noter og brug den smarte indkøbsliste — alt samlet i Gourministeriets app.
Premium fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst

Video af opskriften

Ingredienser

  • 1,2 kg kyllingebryst
  • 3 tsk sød paprika
  • 2 tsk stødt spidskommen
  • 2 tsk stødt koriander
  • 1 1/2 tsk oregano
  • 1/2 tsk løgpulver
  • 2 tsk sukker
  • 4 fed hvidløg, skåret i tynde skiver
  • 1-2 limes, halveret
  • 1/2 chili, snittet
  • 1 kanelstang
  • Olie
  • Salt og friskkværnet peber
Gourministeriet
Lav denne opskrift i appen
Trin-for-trin med skærmen tændt, tilføj til madplan og indkøbsliste med ét tryk.
Åbn i app

Fremgangsmåde

  • Puds kyllingen fri for urenheder og krydr med salt og friskkværnet peber.
  • Læg kyllingen i en smurt fad og drys krydderierne over, grub det godt ind i kødet.
  • Fordel chili og hvidløg mellem kylling, og pres saften af limefrugterne herover.
  • Læg de tomme limes ved sammen med kanelstangen og dæk fadet med staniol.
  • Sæt fadet i en forvarmet ovn ved 130 grader, almindelig ovn, og lad kyllingen tilberede i 3 timer.
    HUSK at lade stanniolen blive på fadet, det gør at kyllingen "damper" sig mør, og bliver rigtig lækker saftig.
  • Tag kyllingen ud, fjern staniolen og træk kødet fra hinanden med 2 gafler.
    Jeg lader alt juicen fra kyllingen blive i fad, men du kan også hælde lidt fra og tilsætte løbende hvis du foretrækker det.
  • Servér i tacos, til tostadas, toppet på nachos, i wraps eller en bagt kartoffel.

Næringsindhold

Premium
Næringsindhold er for Premium
Se kalorier, protein, fedt, kulhydrater og mere pr. servering.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Gourministeriet
Gourministeriet som app
Alt det du elsker ved Gourministeriet — uden reklamer, hurtigere og altid ved hånden.
Annoncefri
Alle opskrifter
Ugens madplan
Smart indkøbsliste
Gem favoritter
Hurtig søgning
Åbn appen
Premium fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Virker på iPhone, iPad og Android
Se Premium funktioner →
Gourministeriet
Se opskriften i Gourministeriets appAnnoncefri · Madplan · Indkøbsliste · Trin-for-trin
Åbn i app
iPhone · iPad · Android

Kommentarer

  1. Fru Clausen

    5 stars
    Mums, det er ikke sidste gang

  2. Mange hilsner Sg

    Hej Dianna
    Har du er forslag til hvad jeg kan erstatte paprika med da jeg ikke kan tåle det. Det udløser stærke mavesmerter mærkeligt nok kan jeg godt tåle chili. Tak for mange dejlige opskrifter.

    • Hejsa

      Åhhh for søren. Så synes jeg faktisk blot du skal undlade det, det vil være super lækkert uden også 🙂

      Kh Dianna

  3. Christina

    Hej Dianna

    Hvilken dressing vil du anbefale til denne mexicanske pull chicken?
    Vh Christina

    • Hej Christina

      Jeg bruger oftest bare creme fraiche, salsa og guacamole. Men skulle jeg lave en dressing til, ville det nok blive min chilidressing 🙂

      Kh Dianna

  4. Karin

    Kan det laves på forhånd og fryses ned – eller vil det så blive for tørt når det varmes op igen?

  5. Caroline

    Hej, kan man godt bruge kyllingebryst i lagde?

  6. Ernst

    5 stars
    Super opskrift

Skriv et svar til Ernst Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)