Nem og lækker mango slush ice cocktail, – lavet med frysselv is, lime og rom.
En mango drink til de voksne, – den er nem, lækker og læskende til en varm sommer dag.
Har du lidt frossen mango tern liggende i fryseren, eller lidt frisk mango, kan du sagtens tilsætte en håndfuld til cocktailen, – det vil gøre den mere mango daiquiri agtig.
Og rommen kan du naturligvis skifte ud med vodka, – hvis du foretrækker det.
Server din mango slush ice i 2 mindre cocktail glas eller server den som shots i shotglas.
Mango slush ice med lime og rom
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 5-6 mango frysselv is – sun lolly eller lignende
- 8 cl lys rom
- 4 cl limesaft
- Mynte og sugerør til pynt
Sådan gør du
- Hæld isene i en blender eller en minihakker, tilsæt limesaft og rom, og blend til en blød slushice.Skub isene ned et par gange undervejs og ryst blenderen let hvis der er behov for det, – det kommer lidt an på hvilken type blender du bruger.
- Fordel din mango slush ice I 2 glas, pynt med mynte og sugerør.