Lun bønnesalat - Opskrift på bønnesalat med grønne bønner

Lun bønnesalat med grønne bønner

Ultra simpel og virkelig lækker bønnesalat med grønne bønner blancheret i smør og citron og toppet med ristede sesam.
Salaten er super nem og hurtig at lave, og så passer den som tilbehør til alle former for kød, grill og vegetarretter.

Lun bønnesalat med grønne bønner

By Dianna Brinch Personer: 4
Tid: 20 min.

En skøn opskrift på en nem og lækker bønnesalat der kan tilberedes på små 20 min.

Ingredienser

  • 400 g friske grønne bønner
  • 25 g smør
  • 1/2 citron, saften heraf
  • 3 spsk sesam
  • Flagesalt
  • Evt. lidt finthakket persille til toppen

Fremgangsmåde

1

Rist sesam på en tør pande til de er let brunede og afgiver duft. Læg dem til side på en tallerken.

2

Giv bønnerne et hurtigt opkog i en gryde med letsaltet vand, - kog dem et par minutter.

3

Hæld vandet fra og overhæld bønnerne med iskoldt vand til de er kølet helt af, så de beholder den smukke grønne farve. Dræn dem for væde i en sigte.

4

Smelt smørret på en pande og tilsæt citronsaft. Hæld bønnerne over og lad dem blanchere et par minutter ved middel varme, - vend dem undervejs.

5

Anret bønnerne i et fad, overhæld dem med smør/citron blandingen fra panden og top med ristede sesam, lidt flagesalt og evt. lidt persille.

Noter

Grønne bønner fra frost kan også bruges, de vil dog ikke få samme sprødhed som friske bønner, - derfor foretrækker jeg de friske til lige netop denne salat.

Lun bønnesalat - Opskrift på bønnesalat med grønne bønner
Lækker sprød bønnesalat med smør og citron og ristede sesam.
Lun bønnesalat - Opskrift på bønnesalat med grønne bønner
Lun bønnesalat – Opskrift på bønnesalat med grønne bønner

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*