Lasagne med salsiccia og svampe

Lasagne med salsiccia og svampe

Lasagne med salsiccia og svampe
Opskrift på lækker salsiccia lasagne med svampe og mornaysauce.
Lasagne med salsiccia og svampe

Lækker krydret salsiccia lasagne med svampe og mornaysauce.
Jeg er blevet helt vild med lasagne med salsiccia, – derfor skulle min klassiske version lige testes af med svampe og hvidvin, og det blev bare så godt altså.
Lasagnen er pakket med smag, – både fra salsiccia pølsen, men især også svampene og de soltørrede tomater.
Derudover giver bladselleri en frisk og sprød smag, og squashen giver en god fylde og lethed til retten.
For det er jo ingen hemmelighed at en salsiccia lasagne ikke er til den kalorielete side 😉 Salsiccia er en ret fedtholdig pølse/fars, og sammen med bechamel, parmesan og mozzarella er der altså pakket lidt kalorier i sådan et fad.
Men det er alle kalorierne værd, det lover jeg, – og grøntsagerne er med til at balancere fedmen.
Server gerne din salsiccia/svampe lasagne med en frisk salat til, – rucola, friske tomater og lignende gør sig rigtig godt til lasagnen.

Opskrift på min klassiske salsiccia lasagne finder du ved at klikke her.

Lasagne med salsiccia og svampe

Lasagne med salsiccia og svampe

Opskrift på lækker salsiccia lasagne med svampe og mornaysauce.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.95 fra 17 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Hovedret
Køkken: Italiensk
Keyword: Lasagne, Salsiccia
Samlet tid: 1 time
Ændre antal4 personer

Video af opskriften

Ingredienser

  • 4-500 g salsiccia
  • 400 g svampe, skåret i små tern
  • 1 lille squash, skåret i små tern – ca. 200 gram
  • 3 stilke bladselleri, skåret i små tern
  • 1 løg, finthakket
  • 4 fed hvidløg, finthakket
  • 80 g soltørrede tomater, finthakket
  • 1 tsk basilikum
  • 1 tsk rosmarin
  • 1 dl hvidvin
  • Salt og peber
  • Olivenolie

Bechamel/mornaysauce

  • 50 g smør
  • 3 spsk hvedemel
  • 7 dl sødmælk (eller anden mælk)
  • 130 g parmesan, fintrevet
  • Salt og peber

Derudover

  • 2 pk friske lasagneplader
  • 1 frisk mozzarella

Sådan gør du

  • Mas kødet ud af tarmen på salsiccia pølserne, og steg det let gyldent ved middel varme.
    Det skal ikke brunes, – blot stege i 5-6 minutter.
  • Tilsæt svampene, og steg med til de har smidt alt væden.
    *Tilsæt evt. en smule olie hvis der er behov for det.
  • Tilsæt løg og hvidløg og steg med til løgene er klare, og hæld derefter squash, bladselleri og soltørrede tomater ved.
    Krydr med salt, peber og krydderier, og steg det i et par minutter.
  • Hæld hvidvinen ved, og lad den koge ind i 4-5 minutter.

Bechamel/mornay

  • Smelt smørret i en gryde, og pisk melet ud heri. Lad melbollen varme igennem et par minutter imens du pisker.
  • Tilsæt mælken ad et par omgange, og pisk det godt sammen.
  • Pisk til sidst parmesanen i saucen, smag til med salt og peber og lad den små koge i 5-6 minutter.

Samling af lasagnen

  • Smør fadet med en smule olie, så du sikrer at lasagnepladerne ikke sætter sig fast.
    Skær eller klip lasagne pladerne til, så de passer til fadet.
  • Fordel et tyndt lag af salsiccia og svampe blandingen i bunden af fadet, top med en smule bechamel og læg lasagnepladerne herover.
  • Fortsæt med de næste lag, samme fremgangsmåde, – til du ikke har mere tilbage.
    Brug kun lidt ad gangen, og prøv at få 5-6 lag pasta, – så får lasagnen en god højde.
  • Slut toppen af lasagnen af med en smule salsiccia fyld og mornay.
  • Mas mozzarella kuglen ud i mindre klumper, og mix dem let sammen med en fyldet på toppen. 
  • Bag lasagnen i en forvarmet ovn i ca. 35 minutter ved 180 grader, almindelig ovn.
    Lad lasagnen hvile i 15 minutter inden den serveres.
Lasagne med salsiccia og svampe
Lasagne med salsiccia og svampe

Kommentarer

  1. “Outstanding” lasagne
    Tak for et super alternativ til den klassiske lasagne

  2. 5 stars
    “Outstanding” lasagne Tak for et super alternativ til den klassiske lasagne

  3. Rikke Foss

    Kan man forberede den i forvejen og så bare bage den, lige før servering?

    • Hej Rikke

      Det tænker jeg bestemt du kan da 🙂
      Hvis den har stået på køl, så tage den gerne ud 20-25 minutter inden den skal bages, så den ikke er iskold.

      Kh Dianna

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)