
Lækre sandwich med kyllingesalat, – lavet med rester af kylling. Kyllingen er sammen med æbletern vendt i den lækreste cremede dressing med estragon, dijon og citron. En super måde at få brugt sine rester på, – og perfekt til både frokost, madpakken eller på farten.
Kyllingesalat med estragon og æble, – en virkelig lækker kombination der også smager fantastisk på en skive ristet rugbrød. Et skønt stykke smørrebrød på ingen tid.
Annonce// Toppits Plastfolie gør det nemt at holde maden friske, – deres 3 lags selvklæbende plastfolie beskytter maden på bedste vis, og holder på både smag og næringsstoffer. Derudover er folien super nem at arbejde med, – pakken er udstyret med en rulleholder der holder folien på plads i pakken, og Easy-Cut-Systemt samt den ergonomisk emballage gør det til en leg at anvende.
Folien klæber ikke sammen når du river et stykke af, – så du kan fint brede det ud på køkkenbordet og pakke dine madvarer fortroligt.
Vigtigst af alt er Toppits Plastfolie lavet af 35% genanvendte ressourcer. Du kan med god samvittighed pakke din mad i deres produkt, – og både tænke på miljøet og den gavnlige effekt dine madvarer har af, at være opbevaret i Toppits Plastfolie.

Kyllingesalat med estragon og æbler – Sandwich med kyllingesalat
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Kyllingesalat med æble og estragon
- 300 g reste kylling, – bryst, inderfilet eller fra en helstegt kylling
- 1 æble
- 5-6 stilke frisk estragon, bladene herfra
- 1 dl creme fraiche
- 1 dl god mayonnaise, – jeg bruger Hellmanns
- 1 1/2 tsk dijonsennep
- 1-2 tsk friskpresset citronsaft
- Salt og peber
Derudover
- 4 sandwichbrød, pitabrød eller lignende
- 1/2 crisp salat eller andet salat
- Evt. syltede rødløg
Gourministeriet Premium
Med Gourministeriets app får du en reklamefri oplevelse på både web og app, adgang til kalorier og energifordeling på 400+ opskrifter (opdateres løbende), mulighed for at gemme dine favoritter samt notifikationer når nye retter lander. Læs mere herSådan gør du
Kyllingesalat med æble og estragon
- Rør creme fraiche, mayonnaise og sennep godt sammen.
- Hak estragonen fint, skær kylling og æble i mindre tern, og vend det i dressingen.
- Smag kyllingesalaten til med salt, peber og citron.
- Top brødskiverne med sprøde salater, et par store skefulde kyllingesalat og gerne syltede rødløg.
Næringsindhold (pr. servering)
Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer.
Lyder lækker
Kan jeg lave det dage i forvejen ?
Bedste hilsener
Kirsten