Lækre pandestegte kyllingebryster, – gyldne og saftige, – serveret i den lækreste cremede sennepssauce.
Jeg elsker sådan nogle panderetter, – masser af smag og bare så lækkert.
Den cremede sennepssauce går perfekt sammen med den stegte kylling, og det smager fantastisk sammen med nye kogte kartofler og dampet broccoliasparges.
Kylling i cremet sennepssauce kan også serveres med stegte kartofler, med rodfrugter eller lignende.
Vil du lave en frisk salat til kan jeg anbefale denne her Grøn salat med tomat, agurk og rødløg – klik her.
Kylling i cremet sennepssauce
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Stegt kyllingebryst
- 4 kyllingebryster – ca. 600 g
- 1 dl hvedemel
- 25 g smør
- 2-3 spsk olie
- Salt og peber
Cremet sennepssauce
- 1 skalotteløg, finthakket
- 2 fed hvidløg, revet eller presset
- 1 spsk hvedemel
- 2 1/2 dl fløde
- 2 dl bouillon – kylling eller bouillon
- 1 1/2 dl hvidvin (kan erstattes af bouillon)
- 2 spsk whole grain sennep
- 1 1/2 spsk dijonsennep
- 1-2 tsk frisk estragon, finthakket
- Salt og peber
Sådan gør du
Stegt kylling
- Krydr kyllingen med salt og peber, og vend derefter stykkerne i mel.
- Smelt smørret på en pande sammen med olien, og steg kyllingen ved middel varme, til den er gennemstegt og gylden på begge sider.Læg kyllingen til side på en tallerken med et stykke staniol henover.
- På samme panden tilsættes løg og hvidløg, som steges af til løgene er klare.*Er der meget grums på panden fra kyllingen kan dette fjernes med en ske eller køkkenrulle.
- Drys melet over, og rør det sammen med løgene.
- Tilsæt hvidvine og lad den koge ind et par minutter.
- Hæld derefter bouillon, fløde og sennepen ved, og lad saucen simre til den tykner.
- Tilsæt estragon og smag til med salt og peber.
- Læg kyllingebrysterne tilbage i saucen, og varm det hurtigst igennem.
- Server med nye kogte kartofler og dampede asparges broccoli, stegte kartofler, rodfrugter eller lignende.
Igen lækker ret fra dig søde og jeg som elsker kylling nu gemmer jeg opskriften til anden dag
Vh sus
Rigtig lækker opskrift. Igen igen
For at undgå madspild, vil jeg meget gerne have en angivelse om retten er fryseegnet . Det vil være fantastisk godt.
Hej Birgitte
Tusind tak for din besked 🙂
Og retten kan sagtens fryses 🙂
Må se om jeg kan få tilføjet et fryseegnet felt på hjemmesiden 🙂
Dbh Dianna
Smager rigtigt godt. ♥️ Nemt at lave ♥️
Hej John
Det er jeg virkelig glad for at høre – tusind tak for din besked 🙂
Dbh Dianna
Kan man brune kyllinge bryst og lave sauce før gæsterne kommer og så komme det sammen før det skal serveres!!
Hej Jette
Det kan du sagtens, men sørg for ikke at overtilberede kødet når det skal varmes op på ny 🙂
Kh Dianna
For pokker hvor smagte det godt . Brugte en grov øl sennep og dijonsennep og de nye danske kartofler skader jo ikke Kan klart anbefales
Hej Bente
Ih hvor dejligt, tusind tak for din besked. 🙂
Kh Dianna