Kuvertbrød - Opskrift på nemme og lækre kuvertbrød

Kuvertbrød

Kuvertbrød
Opskrift på nemme og lækre kuvertbrød med ganske få ingredienser.
Ca. 24 stk.
Kuvertbrød - Opskrift på nemme og lækre kuvertbrød

Super nemme og lækre kuvertbrød, – perfekte til tapas bordet, ostebordet eller tilbehør til aftensmaden.
De her kuvertbrød er virkelig nemme at bage, og de kan faktisk tilberedes både hurtigt, medium og koldhævet.
I bund og grund er det samme opskrift på min pizzadej, og samme fremgangsbåde indtil bollerne skal skæres ud. Det er virkelig nemt, og de smager SÅ godt.
I opskriften herunder beskriver jeg kort de forskellige metoder, men selve opskriften tager udgangspunk i at man har +3 timer.
Kuvertbrødene skal opbevares ved stuetemperatur i en lufttæt pose, de kan lunes i ovnen ved 200 grader i ca. 4 minutter, – giv dem gerne lidt vand inden.
Kuvertbrødene egner sig ligeledes perfekt til en tur i fryseren, – lad dem tø op inden de lunes i ovnen.

Kuvertbrød - Opskrift på nemme og lækre kuvertbrød

Kuvertbrød

Opskrift på nemme og lækre kuvertbrød med ganske få ingredienser.
Ca. 24 stk.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.66 fra 20 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Brød, Tilbehør
Køkken: Dansk
Samlet tid: 2 timer
Ændre antal12 personer

Video af opskriften

Ingredienser

  • 600 g manitobamel
  • 10-20 g gær *Læs de første punkter i opskriften ved mængde
  • 4 dl lunken vand
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 1/2 tsk salt

Sådan gør du

Disse kuvertbrød kan forberedes på 3 forskellige måder.

  • *Hurtig hævning: Brug 20 g gær.
    Lad dejen hæve i skålen i 30 minutter, del den derefter i 4 og form stykkerne til 4 store boller. Lad disse efterhæve i en hævekasse eller lignende i ca. 30-45 minutter, og følg derefter de andre punkter i opskriften.
    Har du ikke en hævekasse kan du lade dem hæve tildækket på en bageblade. Husk at drys med mel på flade de skal ligge på samt på toppen.
  • *Koldhævning: Brug 10 g gær.
    Lad dejen hæve 1/2 time på køkkenbordet inden den deles i 4 lige store stykker, som hver formes til 4 boller. Læg bollerne i en hævekasse med mel i bunden, og drys også med mel på toppen.
    Sæt den på køl i minimum 8 timer, gerne natten over, – og tag kassen ud 1/2 times times tid inden brødene skal laves.
    Har du ikke en hævekasse kan du lade dem hæve tildækket på en bageblade. Husk at drys med mel på flade de skal ligge på samt på toppen.
  • *Langtidshævning: Til dig der har +3 timer inden bollerne skal laves.
    Brug 14 g gær, – og følg derefter opskriften herunder. Det er denne metode jeg tager udgangspunk i, i denne opskrift.

Fremgangsmåde

  • Oplæs gæren i lunken vand, og tilsæt olien.
  • Bland mel og salt, og tilsæt det lidt ad gangen.
  • Ælt dejen grundigt, gerne på maskine, til den samler sig og slipper kanterne. Det tager ca. 5-8 minutter ved god høj hastighed.
    *Dejen vil se lind ud, men den skal nok samle sig.
  • Tag dejen ud af skålen og form den til en kugle, evn. med en smule mel på hænderne. Læg dejen tilbage i hæveskålen, dæk med film og et klæde, og lad den hæve ved stue temperatur i 30 minutter.
  • Del dejen i 4 lige store stykker, – spænd gerne dejen lidt op og form til 4 store boller.
  • Læg bollerne i en hævekasse drysset med mel, på et spækbræt eller bageplade, og lad dem efterhæve tildækket i et par timer.
  • Drys bordet med en smule mel, gerne durum, – og læg en bolle ud herpå. Dejen flader gerne en smule ud af sig selv, og ellers kan du lige mase den en smule – dog uden at mase luften ud.
  • Brug en dejskærer (eller kniv), og del hver bolle i 6 stykker.
    *Skær 2 gange på den ene led så du har 3 stykker, og del disse på midten.
  • Læg derpå en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i en forvarmet ovn ved 230 grader, almindelig ovn i ca. 10-11 minutter.
    *Har du bagestål vil jeg anbefale at bruge dette.
  • Bollerne kan fryses, og de kan også sagtens lunes igen. Giv dem gerne en smule vand på toppen og lun dem i ca. 4 minutter ved 200 grader.
Kuvertbrød - Opskrift på nemme og lækre kuvertbrød
Kuvertbrød – Opskrift på nemme og lækre kuvertbrød

Kommentarer

  1. 4 stars
    De er et hit her. Svaret var de meget bedre end dem man køber

    • Hej Mike

      Ej hvor dejligt, – det er jeg glad for 🙂
      Tusind tak for din besked, og rigtig god dag 🙂

      Dbh Dianna

4.66 from 20 votes (19 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)