Koldhævede kerneboller - Kerneboller uden surdej

Koldhævede kerneboller

Koldhævede kerneboller
Lækre koldhævede kerneboller med gulerod.
Denne opskrift giver ca. 10-12 stk.
Koldhævede kerneboller - Kerneboller uden surdej

Lækre koldhævede kerneboller med gulerødder og kerner, – super lækre til morgenbordet, som mellemmåltid eller tilbehør til supper og salater.
De her kerneboller er super nemme at bage, og så smager de bare så dejligt.
Kerneboller uden surdej, så alle være med, – og resultatet er saftige, seje og velsmagende boller.
Kernebollerne kan fryses og varmes nemt op i ovnen (optøede) i ca. 5 min. ved 200 grader, – sprøjt dem gerne med en smule vand inden.
Opbevar de koldhævede kerneboller i en tætlukket pose ved stuetemperatur. Varm dem evt. i ovnen inden servering, så bliver de friske som nybagte.

Koldhævede kerneboller - Kerneboller uden surdej

Koldhævede kerneboller

Lækre koldhævede kerneboller med gulerod.
Denne opskrift giver ca. 10-12 stk.
Bedøm opskriften - Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.54 fra 30 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Brød
Køkken: Dansk, Gourministeriet
Samlet tid: 12 timer

Video af opskriften

Ingredienser

  • 12 g

    gær

  • 4 dl

    koldt vand

  • 525 g hvedemel, manitoba eller tipo 00
  • 1 1/2 dl 5-kornsblanding eller andre frø/kerner
  • 200 g

    gulerødder

  • 12 g

    salt

  • Olie

  • Blandede frø/kerner til toppen

Sådan gør du

  • Riv gulerødderne groft og mas let den overskydende væde ud af dem.
  • Opløs gæren i vandet, og tilsæt revet gulerod og 5-kornsblandingen.
  • Rør mel og salt i lidt ad gangen, og kør dejen på maskine til den slipper, ca. 8-15 min. Bliv ved med at køre dejen til den samler sig, - den vil fortsat være klistret og let flydende, men det er vigtigt at den har "samlet sig" inden du stopper æltningen.
    *Hænger dejen lidt i, i bunden, er det helt fint, - den skal blot slippe kanterne.
    *Dejen kan også røres i hånden.
  • Stil dejen på køkkenbordet i en halv times tid i en lufttæt beholder, inden den ryger på køl natten over. Giv gerne beholderen en smule olie så dejen nemmere slipper.
    *Gæren aktiveres bedre ved lige at lade den stå på køkkenbordet inden den komemr på køl, - men du kan også springe dette trin over hvis det passer bedst tidsmæssigt.
  • Tag dejen ud af køleskabet og lad den få lidt varme, imens ovnen varmer op.
    Brug gerne bagestål når du bager disse boller, - det giver et virkelig lækkert resultat - bageståelt skal varmes med op i ovnen.
    Alternativt kan du lade bagepladen varme med op i ovnen.
  • Hæld dejen ud på køkkenbordet, gerne drysset med lidt mel, og spænd den let op ved hjælp af en dejskraber.
  • Hak dejen ud i 10-12 stykker, og læg bollerne på et tæt lag af blandede frø og kerner, inden de lægges på en bageplade beklædt med bagepapir, - med kernesiden opad.
    *Du kan bruge 5-korns blanding til toppen også, men bemærk at kernerne kan være hårde. Dem der er i bollerne har trukket væde til sig under hævningen, og er derfor ikke hårde på samme måde.
    *Bager du på bagestål lægges bollerne på et stykke bagepapir, der derefter sættes i ovnen.
    *Du kan lade bollerne efterhæve i 20 minutters tid, under et klæde, hvis tiden er til det - dette er dog ikke et must.
  • Bag dem ved 230 grader, alm. ovn (gerne damp), i ca. 18 min. til de er blevet flotte gyldne og har en kerne temperatur på 98 grader.
    *Har du dampprogram kan du med fordel bruge det, - bag dem stadig ved 230 grader. Alternativt kan du sætte en lille skål i bunden af ovnen med lidt vand i - det giver samme effekt.
  • Lad dem køle af på plade eller rist.
    Opbevar dem derefter i en tætlukket pose, - eller frys dem der måtte være tilbage.
    Bollerne kan let opvarmes over weekenden. Giv dem 5-8 minutter ved 200 grader, evt. sprøjtet med en smule vand på toppen, - så er de som nybagte igen.
Koldhævede kerneboller - Kerneboller uden surdej
Koldhævede kerneboller – Kerneboller uden surdej
Koldhævede kerneboller - Opskrift på kerneboller uden surdej
Koldhævede kerneboller – Opskrift på kerneboller uden surdej

Kommentarer

  1. Virkelig, virkelig super lækre morgenboller. Jeg bagte dem her til morgen på mit bagestål med damp i ovnen. De blev spist med Vesterhavsost og en god kop flat white til. Perfekt start på lørdag morgen.

    • Hej Lisa

      Ej hvor er det bare dejligt at høre, – tusind tak fordi du skriver det 🙂

      Rigtig dejlig dag til dig 🙂

      Kh Dianna

  2. Anette

    5 stars
    Det er nu femte gang at jeg bager de lækre boller, og de bliver lige gode hver gang. Familien er så glade for at få hjemmebagt morgenbrød.
    Tak for opskriften

    • Hej Anette

      Åhhh hvor er det bare vildt dejligt at høre, – der er nu heller intet som hjemmebagt morgenbrød:)

      Tusind tak for din dejlig besked:)
      Rigtig dejlig dag:)

      De bedste hilsner
      Dianna

  3. Henriette

    Hej☀️
    Når der står, at dejen skal samle sig og slippe, betyder det så, at hele dejen skal samle sig på dejkrogen også i bunden af skålen? Jeg er i gang med at lave dejen nu. Og den har æltet i den 15 min, men bunden sidder stadig ved bunden af røreskålen. Og er bange for om jeg ender med at overælte dejen.

    • Hej Henriette
      Den skal bare “samle sig”, den må godt hænge ved i bunden, men den skal ligesom slippe kanterne så de er forholdsvis rene:)

      Kh Dianna

  4. Koger du ikke 5 kornsblandingen først. Synes tit de bliver for hårde.

    • Hej Dorte

      Det gør jeg faktisk ikke, men dermed ikke sagt at du sagtens kan gøre det 🙂
      Kernerne i bollerne når at få masser af fugt under koldhævningen, – mens dem ovenpå har mere “knas”. Så du kan sagtens koge med et par minutter først hvis du bedre kan lide det 🙂

      Kh Dianna

  5. Anonym

    Mega lækre boller vil man kunne erstatte noget af melet med lidt groft mel eller havregryn?

    • Hejsa

      Tusind tak for din besked 🙂
      Altså jeg har prøvet at erstattet op til 200 gram hvedemel med bl.a. grahamsmel, og det fungerer så fint.
      Alt efter hvor grov en meltype du bruger, kan det være der skal en smule ekstra vand i. Groft mel suger gerne mere væde til sig, – og ellers kan du putte lidt ekstra gulerod i for at tilføre lidt ekstra væske 🙂

      Kh Dianna

  6. Anna-Lise Thomsen

    Virkelig gode dejlige boller..
    Jeg kan ellers ikke bage koldhævede boller, som jeg er tilfreds med, men disse skal bages igen og igen. Tak for opskriften.

  7. Louise

    Vil man kunne tage noget af dejen med ske så jeg kan nøjes med at bruge halvdelen den ene dag og resten den anden dag? Altså tage dej på en ske til én bolle, osv. indtil halvdelen af dejen er tilbage og så tilbage på køl med det?

    Dbh. Louise

    • Hej Louise

      Ja det tanker jeg bestemt du kan, – har ikke prøvet selv, men det skulle der ikke være noget i vejen for:)

      Dbh Dianna

  8. Anonym

    Kan det være tilstrækkeligt at røre med en ske? Jeg har ikke en røremaskine nemlig:)

  9. Melanie

    5 stars
    Har bagt de her boller af flere omgange, og de er bare super lækre. Dejligt luftige og svampede indeni, sprøde og knasende udenpå. Kan varmt anbefales. Tak for endnu en lækker opskrift 🙂

  10. Hej, ville hører hvor længe kan dejen stå i køleskabet? Ville det kunne lade sig gøre, at røre den sammen om eftermiddagen og den så først bliver bagt næste eftermiddag?

  11. Søren

    Hej Diana

    Kan gulerødder erstattes med fx squash eller rødbeder, samtidig med at målene for de andre ingredienser forbliver de samme?

    • Hej Søren

      Det kan du sagtens ja 🙂 Har selv prøvet med squash, virkelig lækkert – rødbeder har jeg ikke prøvet 🙂
      Mas gerne en smule væde ud af squashen, hvis den er meget vandholdig 🙂

      Kh Dianna

4.54 from 30 votes (28 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)