Super lækre fladbrød med krydrede köfte/køfte spyd og grøntsager, – en lækker hjemmelavet fastfood med masser af smag.
Server med en lækker creme fraiche dressing eller en cremet hjemmelavet hummus, der går perfekt med både kød og brød.
Köfte i fladbrød med grønt
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Fladbrød
- 25 g
gær
- 3 1/2 dl
lunken vand
- 550 g
hvedemel + lidt til at rulle ud i
- 1 tsk
salt
- 1 tsk
sukker
- 1 spsk
olivenolie
-
Sprayfedt
Köfte på spyd
- 600 g
hakket lammekød
- 2 spsk
hvedemel
- 2
æg
- 3 fed
hvidløg, presset eller revet
- 2
løg, finthakket
- 3 spsk
pinjekerner
- 4 spsk
frisk persille, finthakket
- 1/2
rød chili, fint
-
Salt og peber
Derudover
-
Grøntsager efter eget valg, - f.eks. salat, agurk, tomat, løg mv.
-
Dressing eller hummus
Sådan gør du
Fladbrød
- Opløs gæren i vandet og tilsæt derefter salt, sukker og olie.
- Rør melet i lidt ad gangen, og ælt dejen, gerne på maskine til melet er æltet godt ind i dejen og den samler sig om krogen.
- Dæk skålen med film og et klæde og lad dejen hævet et lunt sted en times tid.
- Del dejen i 8 lige store boller, ca. 110 g pr. stk.
- Rul hver bolle ud i en stor cirkel, den skal være ca. 2-3 mm tyk, - brug evt. lidt mel hvis der er behov.
- Varme en pande op ved middel varme og sprøjt den med en smule sprayfedt, eller pensl den med lidt olie.
- Bag brødene et par minutter på hver side ved middel varme, til de bobler op og er let lysebrune. Brug lidt sprayfedt hver gang du vender et brød og steger et nyt, - det giver et lækker saftigt fladbrød.
Köfte på spyd
- Steg pinjekernerne gyldne på en tør pande, og hak dem derefter groft.
- Bland pinjekernerne sammen med lammekødet og tilsæt derefter de resterende ingredienser og rør det godt sammen.
- Lad farsen hvile på køkkenbordet i 15-20 min.
- Form farsen omkring spyddene og grill dem i ca. 5 min. på hver side, - kødet skal være fast, men stadig saftigt og lækkert.
- Server de lune köfte med friskbagte fladbrød og dressing.
Hvis man nu ikke er til lammekød, kan man så erstatte det med noget andet?
Hej Mette
Det kan du tro du kan, – du kan enten lave dem på ren okse eller halv hakket kalv/flæsk (eller hakket svinekød) og halv hakket oksekød, det synes jeg giver et mere saftigt resultat end ren oksekød.
Rigtig god fornøjelse med dem
Hvis Man ikke har en grill kan man så bruge en pande i stedet?
Hej Kasper
Det kan du sagtens gøre, ingen problemer overhovedet 🙂
Dbh Dianna