Lækker klassisk kartoffelsalat tilsmagt med bl.a. en god mild karry, dijon og masser af purløg.
Denne kartoffelsalat kan serveres fra alt til sommerens grill til en god frikadelle. Man forbinder oftest kartoffelsalat med sommer, og det er også fantastisk sommermad, men den smager altså lige så dejligt en kold vinterdag med nystegte frikadeller.
Når jeg laver kartoffelsalat koger jeg gerne kartoflerne med skræl, og piller dem efterfølgende når de er afkølede, – på den måde synes jeg de beholder meget mere smag og får en lækker konsistens.

Klassisk kartoffelsalat
Ingredienser
- 1 , 2 kg
kartofler, - kogte og afkølede
- 1 bdt purløg, finthakket
- 1/2 l
creme fraiche 18%
- 3 spsk
god mayonnaise
- 2 tsk
dijon sennep
- 1/2 citron, saften heraf
- 1 tsk
karry
- 1 tsk
sød paprika
- 1/2 tsk
løg pulver
-
Salt og hvid peber
Sådan gør du
- Bland alle ingredienserne ti selve dressingen og smag til med salt og peber.
- Skær kartoflerne ud i mindre tern/mundrette bidder og vend dem forsigtigt i dressingen sammen med purløg.
- Lad kartoffelsalaten hvile 20 min. og smag igen til og den skulle mangle salt og peber.
- Server med det samme eller stil på køl til den skal serveres.
Følg Gourministeriet på Instagram
Følg Gourministeriet på Instagram og få daglig inspiration til din madlavning.

