
Sprøde hjemmelavede ristede løg, – super nemt og møg lækkert.
Ristede løg er noget de fleste ligger inde med køkkenet, men hvorfor ikke lave dem selv? Det er super nemt og kræver blot løg, hvedemel og olie.
Hjemmelavede ristede løg smager helt fantastisk og det er bestemt værd at give dem et forsøg, – man bliver lidt afhængig af dem.
Ingredienser
- 3 store løg, skrællede
- 1 dl
hvedemel
-
Salt
- 1 l
smagsneutral olie, - raps eller solsikke
Sådan gør du
- Varm olien op i en gryde til den rammer 150-160 grader. Olien må ikke være for varm, så vil løgene blive alt for hurtigt mørke.
- Skræl løgene og snit dem i ringe på ca. 2-3 mm.
- Bland hvedemel med lidt salt, og vend løgene godt rundt i mel blandingen. Ryst overskydende mel af.
- Friter løgene af et par omgange, - vær opmærksom på at olien bruser godt op når løgene kommes i, så brug en stor gryde og hæld lidt i ad gangen til olien er bruset af.
- Når løgene er fine gyldne, det tager ca. 10-12 min. tages de op med en hulske, og lægges på lidt køkkenrulle. Skal de ristede løg ikke spises med det samme, skal de køles helt af inden de hældes i en lufttæt beholder.
Noter

