Hjemmebagt rugbrød med surdej er virkelig ventetiden værd, for ja, det tager tid, men smagen er også derefter, – fantastisk.
Selve tilberedningen er ikke det tidskrævende, det er ventetiden, – så det er super nemt at gå til og resultatet er super lækkert.
Hjemmebagt rugbrød med surdej
Opskrift på hjemmebagt rugbrød med surdej Denne opskrift giver 2 rugbrød
Ingredienser
- 1. dag
- Kerneblanding
- 320 g knækkere rugkerner
- 170 g solsikkekerner
- 170 g hørfrø
- 7 dl vand
- Surdejs blanding
- 3 dl tynd surdej, biga
- 1 dl kold vand
- 12 g gær
- 450 g rugmel
- 2. dagen
- 150 g rugmel
- 30 g salt
- 2 dl vand
Fremgangsmåde
Kerneblandingen Bland kernerne med kold vand i en skål så de er dækket, dæk skålen til med film og lad dem trække ved stue temperatur i 24 timer.
Surdejs blanding Bland 3 dl tynd surdej med 1 dl koldt vand og opløs gæren heri.
Tilsæt rugmel og rør dejen sammen.
Dæk skålen med film og et viskestykke, og lad en stå ved stuetemperatur i 24 timer.
Rugbrødet Efter 24 timer blandes de 2 ovenstående blandinger i en røreskål.
Tilsæt 150 g rugmel, 2 dl vand og salt og rør dejen sammen i ca. 5 min. så det hele er godt blandet.
Fordel dejen i 2 smurte bageforme og lad dem efterhæve et lunt sted i ca. 1 1/2 time.
Bag rugbrødene i en forvarmet ovn ved 180 grader i ca. 1 1/2 time eller til kernetemperaturen er 97 grader.
Vend med det samme brødene ud af formene og lad dem køle af på en bagerist.
Noter
Drys evt. rugbrødene med sesam, birkes eller hørfrø, - det giver en skøn smag til brødene, når frøene bliver bagt i ovnen.
Pingback: Perfekt cremet og luftig røræg – Gourministeriet
Pingback: Karrysild - Opskrift på karrysild med æbler og vagtelæg
Pingback: Rødspættefilet - Opskrift på fiskefilet med hjemmelavet remoulade