Smuk, frisk og super lækker hindbærdressing, – perfekt til sommerens salater. Denne hindbærdressing er lækker cremet og har en skøn kombination og sødme og syre, – og så har den simpelthen den smukkeste farve.
Hindbærdressing
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 200 g
hindbær
- 1/2 dl
mild olivenolie
- 3 spsk
hvidvinseddike
- 3 spsk
honning
- 1 knsp
salt
Sådan gør du
- Skyl hindbærrene grundigt. Bruges hindbær fra frost skal disse have et hurtigt opkog i en kasserolle, og derefter køle inden dressingen blendes.
- Hæld hindbærrene i en minihakker eller lignende sammen med olivenolie, hvidvins eddike, honning og et nip salt. Blend til din dressing er lækker cremet og smag til, - måske du foretrækker den med en smule mere sødme eller syre.
- Opbevar dressingen på køl til den skal serveres, - den kan sagtens holde sig 4-5 dage på køl. Jeg opbevarer dressingen i en flaske, så er den nem lige at ryste sammen inden den hældes over salaten. Alternativt kan den lige røres sammen med en ske.