Halloween kage - Opskrift på halloween chokoladekage med appelsin

Halloween chokoladekage med appelsin

Halloween chokoladekage med appelsin
Opskrift på lækker halloween chokoladekage - toppet med spindelvæv glasur
Halloween kage - Opskrift på halloween chokoladekage med appelsin

Nem og lækker halloweenkage chokoladekage med appelsin og toppet med spindelvæv glasur. En god klassisk chokoladekage som hele familien elsker, og som nemt kan pyntes med med brun, orange eller hvid glasur, – og derefter tegnes op som et spindelvæv med en anden farve glasur.
Kagen holder sig lækker saftig hvis den opbevares i en lufttæt pose eller dækket med et lag tæt film.

Halloween kage - Opskrift på halloween chokoladekage med appelsin

Halloween chokoladekage med appelsin

Opskrift på lækker halloween chokoladekage – toppet med spindelvæv glasur
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.86 fra 14 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Dessert
Køkken: Dansk
Samlet tid: 1 time
Ændre antal8 personer

Video af opskriften

Ingredienser

Chokoladekage

  • 200 g hvedemel
  • 250 g sukker
  • 160 g smør
  • 80 g mørk chokolade
  • 3 æg
  • 1 1/2 dl mælk
  • 1 appelsin, – saft og fintrevet skal heraf – ca. 1/2 dl saft
  • 1/2 dl kakaopulver
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 stort nip salt

Glasur

  • 3 dl flormelis
  • 3 spsk kakaopulver
  • 5 spsk vand, ca – måske en smule mere

Sådan gør du

  • Smelt smørret i en gryde, sluk for blusset og rør chokoladen ud heri.
  • Pisk æg og sukker til en luftig masse.
  • Bland alle de tørre ingredienser og vend halvdelen af dem i ovenstående masse, – uden at slå luften ud af massen.
  • Tilsæt smør/chokolade blandingen og vend det godt sammen i massen.
  • Tilsæt sidste halvdel af de tørre ingredienser og vend det godt ind i kagemassen, efterfulgt af mælk, appelsinsaft og skal, og rør til dejen er glat og uden klumper.
  • Beklæd en springform på ca. 24 cm. i diameter med bagepapir i bunden, og smør både bund og sider med lidt smør.
  • Hæld dejen heri, og bag kagen i midten af ovnen ved 180 grader, almindelig ovn, i ca. 35 min.
    Stik i midten af kagen med en kødnål eller lignende, og tjek at den er gennembagt, ellers giv den et par minutter længere.
  • Lad kagen køle af inden den tages ud af formen og pyntes med glasuren.
  • Rør flormelis og vand sammen, – tilsæt vandet lidt ad gangen til du har en god og let tyk glasur. Tag ca. 1/2 dl glasur fra og put det på en sprøjtepose.
  • Rør nu kakaopulveret sammen med resten af glasuren, – tilsæt evt. en smule mere vand hvis det er nødvendigt.
  • Smør kagen med kakaoglasur, – det må gerne være et godt tykt lag og løbe lidt ned af siderne. Gør det hurtigt så glasuren ikke sætter sig.
  • Lav nu en prik på midten af kagen, og lav cirkler med ca. 2 cm. mellemrum rundt om prikken, – til du når det yderste af kagen. Gør også dette hurtigt, så ikke glasuren sætter sig.
  • Med en strikkepind eller lignende trækker du nu fra prikken i midten af kagen og ud mod kanten af kagen, – på den måde dannes et flot og blødt spindelvæv. Fortsæt til du er hele vejen rundt, og lav stregerne så tæt som du ønsker.
Halloween kage - Opskrift på halloween chokoladekage med appelsin
Halloween kage – Opskrift på halloween chokoladekage med appelsin
Halloween kage - Opskrift på halloween chokoladekage med appelsin
Halloween kage – Opskrift på halloween chokoladekage med appelsin

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)