Græsk stifado - Opskrift på græsk simre gryde med tykkam

Græsk stifado

Græsk stifado
Opskrift på lækker græsk stifado, - en skøn simreret med masser af smag.
Græsk stifado - Opskrift på græsk simre gryde med tykkam

Fantastisk græsk simre gryderet med tykkam og grøntsager, – tilberedt i rødvin og masser af varme krydderier. Smør mørt kød og fantastisk velsmagende sauce.
Stifado må vist være græskernes svar på en fransk Boeuf Bourguignon, – en skøn simre ret fyldt med smag, skønne krydderier og velbehag.
Vi er vilde med den herhjemme og serverer den gerne med en god kartoffelmos eller ris.
Retten egner sig perfekt til at opvarme dagen efter ligesom den også er fryseegnet.
Er du til lam kan retten med fordel tilberedes med et godt stykke bov eller lignende.

Græsk stifado - Opskrift på græsk simre gryde med tykkam

Græsk stifado

Opskrift på lækker græsk stifado, - en skøn simreret med masser af smag.
Bedøm opskriften - Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.75 fra 66 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Hovedret
Køkken: Græsk
Keyword: Efterår, Gryderet, Simre mad
Samlet tid: 3 timer
Ændre antal6 Personer

Video af opskriften

Ingredienser

  • 1 kg tykkam eller inderlår, skåret i store tern
  • 10

    skalotteløg, skrællet

  • 2 stængler

    bladselleri, fintsnittet

  • 2

    store gulerødder, skåret i skiver

  • 4 fed

    hvidløg, skåret i tynde skiver

  • 1 håndfuld

    bredbladet persille

  • 5 dl

    rødvin

  • 2 dl

    vand + 1/2 oksebouillon terning

  • 3 spsk

    tomatkoncentrat

  • 2 spsk

    hvedemel

  • 2

    kanelstænger

  • 2

    laurbærblade

  • 1 tsk

    stødt spidskommen

  • 1/4 tsk

    stødt nelliker

  • Salt og peber

  • Olie

Sådan gør du

  • Varm en god sjat olie i en gryde og svits kødet grundigt af, - evt. af et par omgange hvis grydens diameter ikke er så stor. Kødet skal stege og brunes, - ikke koge. Krydr med salt og peber.
  • Tilsæt de hele pillede løg, hvidløg, bladselleri, gulerod og persille og steg med en 5 minutters tid, - rør undervejs.
  • Drys krydderierne over, og lad dem varme igennem inden tomatkoncentrat tilsættes og varmes med.
  • Tilsæt melet og rør det godt rundt i blandingen, og hæld derefter rødvinen over sammen med kanelstænger og laurbærblade. Lad det småsimre i 10 minutter.
  • Tilsæt vandet samt bouillon, og lad nu retten simre under låg, - gerne med lidt luft til i ca. 2 1/2 time, rør nogle gange undervejs.
  • Den sidste halve time kan låget tages af, så retten får lov at komme af med dampen og koge yderligere ind. Rør forsigtigt så løgene ikke går i stykker.
    Saucen skal være lækker glacet.
  • Smag saucen til med salt og peber, og server med en god kartoffelmos, ris eller lignende.
Græsk stifado - Opskrift på græsk simre gryde med tykkam
Græsk stifado – Opskrift på græsk simre gryde med tykkam
Græsk stifado - Opskrift på græsk simre gryde med tykkam
Græsk stifado – Opskrift på græsk simre gryde med tykkam

Kommentarer

  1. Hej Dianna
    Hold nu op nogen lækre opskrifter du har på din blog.
    Vi har lige lavet din græske Stifado og nej, hvor var den lækker.
    Dine opskrifter er godt beskrevet og nemme at følge.
    Jeg er fan. Tak for mad 🙂
    Bedste hilsner Ane

    • Hej Ane

      Tusind tusind tak for din dejlige besked, – hvor gør det mig bare glad at høre:)
      Det er så vigtig at opskrifterne er nemme at følgelig forstå, så det er virkelig dejligt at høre Og at retterne smager Jer er jo bare det bedste, – TUSIND TAK

      Rigtig god weekend og tak fordi du tig dig tid til at skrive

      De bedste hilsner
      Dianna

  2. Rikke Lind Lunau

    Hej Diana
    Hvor lyder dette bare som en skøn ret – den skal helt sikkert afprøves 🙂
    Kan den laves dagen i forvejen og varmes op på dagen?
    Vh Rikke

    • Hej Rikke

      Tusind tak, det er jeg rigtig glad for at høre, den smager også virkelig dejligt.

      Du kan sagtens lave den dagen i forvejen og opvarme den dagen efter, – der har den bare endnu mere smag, det er det dejlige ved sådan nogle simre gryderetter:)

      God fornøjelse med den:)

      De bedste hilsner
      Dianna

  3. Super lækker stifado. Min mand og hans bror har begge rejst meget i Grækenland og de var helt vilde med retten! Tak fordi du gør opskrifterne så nemme og hurtige som muligt 😉

    • Hej Katja

      Det var da en helt igennem vidunderlig besked at modtage, – tusind tusind tak for de søde ord, det er jeg bare så glad for at høre:)

      Rigtig dejlig søndag:)

      Kh Dianna

  4. Jessie

    5 stars
    Superb lækker græsk stifado opskrift skøn opskrift, som du som altid, skriver enkelt så vi alle kan følge med, og vi glæder os allerede til “restemad” i morgen☺ tak for mad☺

    • Hej Jessie
      Åhh hvor er det bare sødt af dig at skrive det, – det betyder så meget at opskrifterne er nemme at gå til:)

      Tak for din besked og rigtig dejlig dag:)

      Kh Dianna

  5. 5 stars
    Hold da op, hvor vi nød denne ret. Og dejlig let at tilberede. Og oplagt at lave en større portion, så der er endnu lettere madlavning et par dage.
    Et spørgsmål: Hvor meget fedt pudser du af?

    • Hej Jan

      Hvor er de bare dejligt at høre, – tusid tak fordi du skriver det 🙂
      Og lige præcis, – den er er perfekt til opvarmning og kan faktisk også sagtens fryses 🙂

      Altså generelt synes jeg ikke der er meget at pudse af på de stykker tykkam jeg har købt. Men får du et stykke med mere fedt på, – så ville jeg bare pudse af så der ikke sidder store klumper. Den må godt have en god marmorering, – også udenpå 🙂

      Dbh Dianna

      • Hejsa. Nu det så anden gang inden for en lille måned jeg laver denne ret. Jeg har ikke det store udvalg af kød men jeg finder altid en oksecuvette. Jeg laver først alt i en god gryde og så når den skal småsimre ryger det hele over i en slowcooker på en 8-12 timer så kan jeg lave det når jeg står op og bare nyde resten af dagen. Super lækker mad. Tak for dig

        • Hej Tim

          Åhhh hvor er det dejligt at høre altså, – og god idé med slowcooker.
          Jeg har okse én stående, men har desværre ikke været så god til at få den brugt.
          Må prøve det som du skriver en dag, – tak for fiffet 🙂

          Rigtig dejlig dag 🙂

          Kh Dianna

  6. Henrik

    5 stars
    Verdensklasse ret og super fin opskrift at følge. Mange tak forminspirationen, og så må jeg bare sige, at dine madfotos lige fjerner al tvivl om hvem af jer madtrenden, jeg vælger. God sommer 🙂

    • Hej Henrik

      Arh men hold op en fantastisk besked at modtage, – det er jeg simpelthen så glad for at høre.
      Tusind tak for de søde ord 🙂

      Rigtig dejlig dag, og god sommer til dig også 🙂

      Kh Dianna

  7. Tusind tak for en fod blog og nogle fantastiske opskrifter
    Har en oksespidsbryst steg i fryseren jeg gerne ville bruge til denne ret? Skal den mon simre længere?
    Mvh Ann

    • Hej Ann

      Du kan sagtens bruge oksespidsbryst. Og mht. tilberedning, så tror jeg tiden passer rigtig fint, måske en smule længere – men mærk på det efter 2 1/2 time 🙂

      Rigtig god fornøjselse.

      Dbh Dianna

  8. Morten

    5 stars
    Fantastisk opskrift – fik vores tanker hen på vores mange ferier på de græske øer. Stor anbefaling!

  9. Mariann

    Hej Diana
    Vil man kunne lave den på klumper af nakkefilet i stedet for oksekød?
    Kh. Mariann

    • Hej Mariann

      Du kan sagtens lave den med nakkefilet i stedet for, – kødet er selvfølgelig lysere i smagen:)

      Kh Dianna

  10. Lilli Zarzycki

    Hej
    Jeg er i fuld gang med den Græske Stifado. dufter fantastisk, ska nu simre i 2 timer, jeg glæder mig til at smage

  11. Lilli Zarzycki

    Det var en himmerigs mundfuld . Fantastisk…tak for mad

    • Hej igen Lilli

      Åhhh det er jeg simpelthen SÅ glad for at høre, dejligt I kunne lide den – tak 🙂

      Kh Dianna

  12. Lisser

    Hej. Den ret ser så lækker ud. Kan jeg bruge lammekød?

    • Hej sludder

      Tusind tak:)
      Og ja, du kan sagtens bruge lammekød – vælg et stykke af lammet hvor kødet kan tåle at braisere:)

      Kh Dianna

  13. Anonym

    Det ser lækkert ud, kan man lave den i en stegeso i ovnen.?

    • Hejsa

      Dejligt at høre, tak 🙂
      Det tænker jeg klart du kan gøre. Jeg har ikke selv meget erfaring med stegeso, – men kan slet ikke se, hvorfor det ikke skulle blive fantastisk:)

      Kh Dianna

  14. Hej Dianna.
    Jeg elsker dine opskrifter, tusind tak.
    Jeg vil lave denne ret som gæstemad i weekenden. Nu hvor det er græsk, tænkte jeg på at lave tzaitiki, græsk salat og fladbrød til. Ville du stadig servere ris eller kartoffelmos til den kombi, eller har du en anden god ide? Kh Mia

    • Hej Mia

      Tak for din dejlige besked 🙂
      Når du serverer de andre græske retter til, så vil jeg anbefale ris til – synes mosen bliver for kompakt til de andre elementer 🙂
      Men synes det er en vildt god ide med både brød, tzatziki og salaten til, det lyder altså som en konge middag 🙂

      Rigtig god fornøjelse 🙂

      Kh Dianna

  15. Søren Toft

    5 stars
    Virkelig lækker simreret. Lavede den med lammekoteletter. Og så i Rømertopf i 3 timer. Nam!
    Er normalt ikke til eksotiske krydderier, men fik mig en øjenåbner her.. Det smagte virkelig godt!

    • Hej Søren

      Hvor er det bare dejligt at høre, – tusind tak for din besked 🙂
      Og fedt det fungerede i en rømertopf, – det fif bliver hermed givet videre 🙂

      Kh Dianna

  16. Inger Torp

    5 stars
    Tak for dine dejlige opskrifter. De er altid udførlige, og dine fotos gør, at det ofte er en af dine opskrifter, jeg klikker ind på.

Skriv et svar til Jan Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)