Græsk stifado
Opskrift på lækker græsk stifado, - en skøn simreret med masser af smag.

Ingredienser
- 1 kg tykkam eller inderlår, skåret i store tern
- 10
skalotteløg, skrællet
- 2 stængler
bladselleri, fintsnittet
- 2
store gulerødder, skåret i skiver
- 4 fed
hvidløg, skåret i tynde skiver
- 1 håndfuld
bredbladet persille
- 5 dl
rødvin
- 2 dl
vand + 1/2 oksebouillon terning
- 3 spsk
tomatkoncentrat
- 2 spsk
hvedemel
- 2
kanelstænger
- 2
laurbærblade
- 1 tsk
stødt spidskommen
- 1/4 tsk
stødt nelliker
- Salt og friskkværnet peber
Olie
Sådan gør du
- Varm en god sjat olie i en gryde og brun kødet godt af. Krydr med salt og friskkværnet peber.
- Tilsæt de hele pillede løg, hvidløg, bladselleri, gulerod og persille og steg med i 5 minutters tid - rør undervejs.
- Drys krydderierne over, og varm igennem, inden tomatkoncentratet tilsættes og varmes med.
- Tilsæt melet og rør det godt rundt, og hæld derefter rødvinen over sammen med kanelstænger og laurbærblade. Lad det småsimre i 10 minutter.
- Tilsæt vand og bouillon, og lad retten simre under låg - gerne med lidt luft til i ca. 2 1/2 time. Rør et par gange undervejs.
- Den sidste halve time kan låget tages af, så retten får lov at komme af med dampen og koge yderligere ind. Rør forsigtigt så løgene ikke går i stykker.
- Smag saucen til med salt og friskkværnet peber, og server med en god kartoffelmos, ris eller lignende.