Bagte fyldte kartofler med persille og cheddar
Opskrift på de bedste fyldte kartofler, - cremede og virkelig lækre.

De bedste fyldte kartofler med masser af smag, og den lækreste cremede konsistens.
De her bagte kartofler er en fast del af vores kartoffelsortiment, – de smager fuldstændig fantastisk, de er nemme at lave, og så har de altså en ganske god wow effekt når først man stikker gaflen i dem.
Er man ikke til bredbladet persille kan dette sagtens erstattes af f.eks. purløg eller forårsløg, det gør dem bestemt ikke dårligere.

Bagte fyldte kartofler med persille og cheddar
Opskrift på de bedste fyldte kartofler, – cremede og virkelig lækre.
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Ændre antalPersoner
Følg mig på Instagram +250.000 følger Gourministeriet på Instagram
Video af opskriften
Ingredienser
- 4
mellemstore bagekartofler
- 100 g
revet cheddar
- 1/2 dl
creme fraiche 18% (kommer an på størrelsen af kartoflerne)
- 1 spsk
smør
- 1 håndfuld
bredbladet persille, finthakket
-
Olivenolie
-
Salt og peber
-
Lidt finthakket persille til pynt
Sådan gør du
- Vask kartoflerne grundigt og tør dem derefter grundigt i et viskestykke.
- Gnid dem med olie og drys med salt, og bag dem på en bageplade beklædt med bagepapir, i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 1 time.
- Skær toppen af kartoflerne (kun toppen, de skal ikke halveres), og lad dem køle af i 15 min.
- Skrab kartoflen ud med en teske og hæld det i en skål, – lad der dog sidde et ganske tyndt lag mod skralden så ikke denne falder sammen. Bag de udhulede kartofler i yderligere 10 min. ved 200 grader.
- Mos kartoflerne og tilsæt cremefraiche, smør, cheddar og bredbladet persille. Smag til med salt og peber og rør det godt sammen.
- Fyld de udhulede kartofler med kartoffelfyldet, mas det godt ned i kartoflen med en teske og top dem godt op.
- Bag dem igen i ca. 20 min. til de er fine gyldne på toppen.
- Tag dem forsigtigt af bagepladen og server dem med finthakket persille.



Pingback: Bagte kartofler med fyld - Opskrift på lækre fyldte kartofler
Pingback: Spareribs - Opskrift på langtidsstegte spareribs på grill